De fleste af os smider mad ud. Ofte mere end vi vil erkende. Hvis man så på, hvad det havde kostet, ville man givetvis komme frem til, at man smider penge direkte i skraldespanden. Det har de færreste af os lyst – eller råd – til. Enten er det blevet for gammelt inden vi får det brugt, eller også er det en rest, der er “for lille”. Der er forskellige ting, vi kan gøre for at dæmme op mod dette “madsvineri”, som det jo egentligt er.
1. Få det brugt
Vi skal blive bedre til at finde anvendelse for vores rester – også selvom det er mindre rester, vi taler om. det kan måske bruges til en frokostret næste dag eller dagen efter.
Eller det kan indgå i næste dags aftensmad? Nogle gange har man så meget aftensmad tilbage, at det måske kan dække næste dag også, hvis det suppleres med lidt mere tilbehør (måske pasta, grøntsager eller salat).
Andre gange kan en rest være egnet til pålæg eller sandwichfyld. Det er også en god ide generelt at holde øje med varerne i køleskabet, så man finder anvendelse for den før de bliver for gamle.
2. Eller frys det ned
Der kan også være ide i at få det, der er fryseegnet, frosset ned til senere brug. Det kan være rester, der kan indgå i et måltid senere. Eller det kan være ting, som normalt ikke tænker på at fryse ned, for eksempel smør eller fløde – begge dele kan fryses.
Det sidste er noget, der ofte ryger ud fordi det er for gammelt. Fløde der har været frosset kan bruge til langt de fleste ting – dog ikke til flødeskum. Du kan spekulere i nedfrysning, allerede når du kommer hjem med varerne – eller måske endda mens du køber ind. Hvis du allerede på dette tidspunkt er klar over, at du har mere end du kan bruge, er nedfrysning ideelt.
2. Pas på med indkøbene
I nogle tilfælde sker fadæsen, når man køber ind. Man får købt mere end man kan bruge.
Allerede når man køber ind, skal man tænke over, om det rent faktisk bliver brugt. Nogle gange er det tilbud, der gør, at vi forkøber os. Andre gange tænker vi os bare ikke om.
Allerede der skal vi spekulere i anvendelsesmulighed og holdbarhed. Det er ikke en god ide, at købe 3 liter ymer for en ti’er – for derefter at smide de 2 ud. Og endelig handler det om at være realistisk. Al den mad, man forestiller sig, man skal lave i løbet af uden og som man køber ind til, tager tid at lave. Har du så megen tid?
Det bedste, man kan gøre, er at have en indkøbsliste, så man ved, hvad det er man skal købe. Når man laver indkøbslisten – gerne på baggrund af en madplan – sidder man nemlig i ro og mag og kan tænke sig godt om. Det er meget svært – for ikke at sige umuligt – at gøre i supermarkedet.
3. Lav en logbog
For at få det til at virke – og for at finde ud af, hvilke fejl, man begår, kan det være en ide, at lave en logbog over hvad man smider ud. Den vil vise dig, hvad det er, du ikke får anvendt. Derefter kan du bedre se, hvor du skal sætte ind.
For de fleste er der penge at spare. Madpriserne er steget kraftigt og dette kan være en passende modvægt mod dette. Det kan – helt eller delvis – opveje prisstigningerne – hvis man griber det rigtigt an. Udover det, som de fleste nok må indrømme: Det er ikke nogen rar fornemmelse at smide mad ud!
Find mere indspiration på STOP MADSPILD.
