Skal du have nye viskerblade? Det tager 5 minutter, hvis du gør det selv! Det er nemmere end du tror at skifte viskerblade! I stedet for at betale værkstedet 75-100 kr. + den avance, de måtte have på bladene til dine vinduesviskere – så skifter du bare viskerbladene selv. Tro mig, det kræver ikke en fagmand!
Jeg har nemlig lige gjort det – og jeg har ikke forstand på biler, skulle jeg hilse at sige.
Jeg hører til dem, der kun kan det allernødvendigste, dvs. checke olie, vand, sprinklervæske og bremsevæske. Jeg havde ikke skiftet viskerblade før…
Skift viskerblade – sådan!
Jeg gik ned til Thansen eller Biltema og bad om et par uoriginale vinduesviskere til min bil (kender du biltype + årgang, finder de de rigtige viskerblade til dig). Der følger en simpel anvisning med i pakken – og ud fra den kan man selv montere sine viskerblade. Den fulgte jeg – og nu har jeg nye vinduesviskere. Det vil i langt de fleste tilfælde være tilskrækkeligt til selv at kunne skifte sine viskerblade. Der findes også anvisninger på nettet, som du kan følge. Bedst af alt er nok videoerne på Youtube, så hvis du er mere visuel og gerne vil se det hele “hands on” – så søg på Youtube efter videoer om at skifte viskerblade.
Måske kan du heller ikke ligefrem reparere bilen selv – men det at skifte viskerblade vil – for langt de fleste – være en overkommelig opgave. Og dem er der vel ingen grund til at betale en mekanikeren for?
Nej – ikke viskerblade fra tankstationen
Dog en lille – men langtfra uvæsentlig – advarsel, når du læser artiklerne. De foreslår, at du går ned på tankstationen efter nye viskerblade. Det prøvede jeg, men kom hurtigt ud igen. De ville nemlig have intet mindre end 189 kr. for dem! Og det er altså viskerblade uden montering, vi snakker om. Jeg har betalt 36 kr. for mine. Og det er udmærkede viskerblade. Jeg skal lige understrege, at prisen naturligvis kan variere – alt efter bilfabrikat. Men det vil – uanset, være markant billigere at gå i Thansen eller Biltema efter uorginale viskerblade. Man behøver ikke betale i dyre domme for de originale viskerblade, med mindre man går op i at alt skal være originalt.
Bestil viskerblade på nettet
Bor du ikke i nærheden af Thansen (eller anden forhandler af uoriginale viskerblade) – så kan du bestille dem over nettet. Der vil dog påløbe fragt. Find nye vinduesviskere på Thansens webside På websiden kan du ved hjælp af biltype, fabrikat og årgang let kunne finde de viskerblade, der passer netop til din bil. God fornøjelse!
Montering af vinduesviskere