Overnat i baghaver i hele Danmark

Hvis man er til teltning og overnatning i det fri, er der kommet et helt nyt tiltag, der giver masser af gratis overnatningsmuligheder i hele Danmark. Oven i købet med den sidegevinst at man møder nye mennesker. Lidt ligesom vi kender der fra boligbytte og couchsurfing. Denne gang er det bare teltning, det handler om. Deleøkonomi tilsat en god portion gæstfrihed.

Deleøkonomi for campister

Konceptet hedder “Brug min baghave” og det beskriver nok egentlig meget godt, hvad det handler om. Nemlig at man kan få lov at campere i andre folks baghave. Igen en form for deleøkonomi, hvor man bruger det, man allerede har. Og der er store muligheder i det, der er masser af baghaver i Danmark. I bund og grund en fantastisk – og meget enkel ide.

Gratis overnatning i det fri

Vi har i mange år kunnet campere gratis i det fri på dertil indrettede pladser og i shelters under Skov- og Naturstyrelsen. Dette er et nyt og fremadstormende koncept, der udvider mulighederne betragteligt. Der er adskillige muligheder for at studere dette på nettet. Brug min Baghave er repræsenteret flere steder. Her er der rig mulighed for at blive klogere på, hvad mulighederne er – uanset om du vil være gæst i en baghave eller selv have gæster. Eller begge dele.

Konceptet kan du møde flere steder, dels på hjemmesiden  brugminbaghave.dk, hvor man kan oprette og finde passende haver.

Desuden er der en Facebookside for Brug min Baghave (følg linket) og en tilhørende gruppe, som man kan melde sig ind i. I skrivende stund er der allerede over 20.000 brugere på hjemmeside såvel som Facebookside. Brug min baghave er – naturligvis, havde jeg nær sagt – også på Instagram .

 

 

 

Astrid