Gem kvitteringerne online

Er du ikke særlig god til at gemme kvitteringerne på det, du anskaffer. Eller har du oplevet, at kvitteringerne var nærmest ulæselige når du endelig havde brug for dem? Ja, det kan faktisk risikere at koste dig (unødige) penge, hvis du på et tidspunkt skal reklamere. Uden bon eller kvittering, har du reelt intet bevis for, at varen er købt det pågældende sted. Dermed har du ikke mulighed for at reklamere – medmindre butikken alligevel godtager det, naturligvis.

Gem dine kvitteringer online
Gem dine kvitteringer online, så de ikke bliver væk. Billede fra Alexas_Fotos on Pixabay

Eller småske ar du på anden måde brug for kvitteringen, du ikke kan finde – eller som er utydelig? For at dokumentere en pris overfor et forsikringsselskab? For at kunne fradrage den pågældende ting i regnskabet? Eller ganske simpelt for at bytte eller returnere varen? Eller for at dokumentere nyprisen på en vare ved videresalg?

 

Gem kvitteringen, hvor den ikke kan blive væk

Manglende kvitteringer kan nemt koste dig mange penge. Så der er al mulig grund til at bevare dem. Nu kommer et par onlinetjenester os til undsætning. De tilbyder nemlig at gemme dine kvitteringer online. De vil gemme en elektronisk kopi og dermed kan du få adgang til den når du eventuelt får brug for den.

Kvitteringer automatisk i Storebox

storebox.dk har du mulighed for at tilmelde dig og dermed få dine kvitteringer automatisk i elektronisk form. Du skal ikke gøre andet end at tilmelde dig og – ikke helt uvæsentligt – at tilmelde dit betalingskort, som er nøglen til at få kvitteringerne gemt. Og så er det selvfølgelig kun når du betaler med det tilmeldte kort, at kvitteringen gemmes.

Det er naturligvis kun de butikker, der er tilmeldt Storebox, der giver dig de automatiske, elektroniske kvitteringer. Der er dog efterhånden en del af slagsen. Du kan se en komplet liste på storebox.dk – og der kommer hele tiden flere til.

Du kan også installere appen på din telefon, så får du en notifikation, hver gang, der er kommet en ny kvittering i Storebox.

På længere sigt kan det spare dig penge – og tid – at have styr på kvitteringerne. Hvis man ikke er så kvik til selv at få sat dem ind i en mappe – eller hvilket system, man nu måtte foretrække – er der også en anden elektronisk mulighed. Omend lidt mere lavpraktisk: Tag dine kvitteringer så snart du kommer hjem med dem – og scan dem ind eller fotografer dem! På den måde gemmer du også en elektronisk kopi.

Dette – såvel som online-kvitteringerne – er iøvrigt også en løsning på et andet problem: Man kvitteringer er ikke særlig gode i tryksværten (eller hvad det nu hedder nutildags) – så efter en tid kan man ikke mere se, hvad der stod på dem. Har du en elektronisk kopi, har du ikke det problem mere!

Astrid

One Comment

  1. Her er en ny online portal, som ud over kvitteringer også kan gemme indbo og alle andre ting.

    Kører lige nu i test, men du kan allerede melde dig ind nu og fortsætte, når testen er over.

    Gratis de første 3 måneder

    Under kr. 10,- pr. måned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.