En af de mest givtige måder at spare penge på, er ofte at fokusere på impulskøbene. Altså de penge, man kan undgå at bruge, ofte uden st det er det store tab. Måske er dette netop pengene, man ville ønske, man ikke brugte? Fristelserne er alle vegne, og sommetider er det bare så nemt. Ikke mindst når pengene står på kontoen…
Og ofte snyder det så meget, fordi det bare er småbeløb. Men hvis man har tilpas mange af de der klatkøb, kan det blive til forbløffende meget.
Snyd dig selv…. bare lidt
Men hvad hvis de nu ikke står på kontoen? Og nej, vi skal naturligvis ikke hæve pengene og sy dem ind i madrassen! Bare have en ekstra konto, en opsparingskonto eller bare en almindelig konto. Tricket består i at overføre de penge, man gerne vil spare op, til denne konto. Så er de ikke mere til rådighed på den almindelige anfordringskonto. De er selvfølgelig ikke væk, men dog ude af syne….
Jo. hvis jeg gør det, er jeg da naturligvis godt klar over, at pengene findes. Ligesom de heller ikke er låst fast. I princippet kan jeg til enhver tid hæve dem. Men der er alligevel skabt en barriere. Jeg kan ikke bare bruge dem. Jeg skal lige gøre lidt ekstra for at få fat i dem. Og det giver mig mulighed for lige at tænke mig om en ekstra gang inden jeg slår til på et “godt tilbud”. Og ofte er det ikke mere, der skal til.
Hvor meget kan jeg spare op?
Hvor meget, man reelt kan spare op på denne måde, er så et godt spørgsmål. Og der er faktisk måder, at finde sit overflødige forbrug på. Hvis man har lagt et (realistisk) budget, kan man faktisk se, hvor meget der er til overs. Er der ikke noget til overs, kan man prøve at skære fra, det er meget få budgetter, man ikke kan finde nogle besparelser i. Og budgetter er jo til for at skulle overholdes.
Eller min favorit: at gennemgå de sidste 3 måneders udgifter i netbank og se, hvor meget af det der – bare med lidt omtanke – kunne have været undgået. Og det er ofte mere end man lige regner med. Når dette er min favorit, er det fordi den er meget afslørende, fordi den samtidig viser sort på hvidt, hvad det er, man bruger sine penge på. Det kræver naturligvis, at man kun har et minimum af kontanthævninger. Hvis man bruger Spenderlog, kan man gå endnu mere detaljeret til værks. Hvis man ved, hvor ens svagheder er, er det meget nemmere at arbejde med dem.
Husk guleroden!
Men hvorfor egentlig spare op? Hvis man skal holde den kørende – og blive ved, skal opsparingen have et formål. Der skal en gulerod til. Det gør det lidt nemmere at kigge på det beløb, man har opsparet – uden trang til at skulle bruge det.
Jeg vil for eksempel gerne arbejde lidt mindre, hvis jeg kan se, at jeg kan leve for betydeligt mindre, kan det jo faktisk lade sig gøre. Og så vil jeg gerne rejse til Afrika og besøge mine venner næste efterår. Og så bare gerne have lidt mere på kistebunden til konsolidering eller til uforudsete udgifter. “Hele 3 ting på en gang, nej det går da virkelig ikke” vil nogen måske sige? Ja, det får vi se. Men guleroden, den er til at få øje på. Og den må gerne være stor og saftig. Og den motiverer når man vakler.
Andre kan have helt andre grunde, der motiverer dem. Gældsafvikling kan være en rigtig god motivation – en gældsbyrde kan være en bremse på økonomien. Eller opsparing til egen bolig? Opsparing så man har råd til uddannelse uden at skulle låne? Eller måske til en jordomrejse? Eller bare lidt mere økonomisk frihed? For nogle kan det at have lidt på kistebunden, så man ikke skal frygte uforudsete udgifter, i sig selv være motiverende. Der er masser af muligheder, vigtigt er det dog at finde den, der motiverer!