Nu kan du snart få din TV-kanaler billigere!

Der bliver i øjeblikket varslet en priskrig mellem udbyderne af digitalt TV – noget mange af os efterhånden har. Er du en af dem, skal du holde godt øje! Det betyder nemlig ofte 2 ting:

  • Du betaler for meget nu (når de slås om markedsandele er det som regel fordi det netop kan gøres billigere)
  • Du vil kunne få en lavere pris – enten ved at presse sin udbyder eller skifte udbyder.

Hold især øje med din udbyder!

Du skal selv holde øje. Det er ikke sikkert, der bare kommer en lavere regning dumpende ind ad brevsprækken! Da det var Internet/Telefoni der var priskrig på, fik jeg at vide af min udbyder, at tilbudet kun var for nye kunder. Hvortil jeg måtte svare, at så måtte jeg blive ny kunde – et andet sted. Det hjalp. Så kunne jeg pludselig godt få tilbudet.

Så sker det ikke automatisk, må du presse på. De har ofte så travlt med at hverve nye kunder, at de glemmer de gamle. Så pres på – eller skift udbyder – om nødvendigt. Hvor meget priserne går ned, vil tiden vise. Men også mulighed for at kunne vælge kanaler mere frit kan spare dig penge. Læs Hvor mange TV-kanaler har du brug for?

Artiklerne i Politiken finder du her:
Sonofon og Cybercity optrapper tv-priskrig

Telia indleder priskrig på digitalt tv

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.