Ofte stilles spørgsmålet: “Hvor er det billigst at købe ind?”. Svaret er dog ikke entydigt. En forretning kan nemlig ikke altid være billigst med alt – hele tiden! Så skal du købe billigt ind, skal du kigge dig godt for. Så kan du til gengæld reducere dine udgifter væsentligt.
Det handler nemlig ikke altid om, hvor du køber ind. Mere om hvordan, du køber ind!
Din pris er ikke normalprisen
Du skal holde øje med priserne på de varer, du normalt køber. Jo tungere de er på dit budget, jo mere er der at spare. Mange varer er jævnligt på tilbud. Læg mærke til tilbuddene. Her har du din pris. Du vil over tid finde ud af, hvilken pris du kan få en given vare til.
Og lære, hvornår du skal slå til. Du skal vænne dig til at tænke langsigtet – ikke bare købe ind til dagen eller ugen. Du kan passende bruge ugereklamerne til at skaffe dig overblik over, hvad en vare “står i” i denne uge.
Køb stort og lav et lager
Langt de fleste varer er jævnligt på tilbud. Når du kan købe dem billigt, køber du ind til længere tid ad gangen. Du skal regne med at du skal bruge noget “lagerplads” i form af plads i fryser, skabsplads/hyldeplads (ikke nødvendigvis i køkkenet). Du skal samtidig vænne dig i at tænke i anvendelse og holdbarhed.
- Hvor længe kan varen holde sig?
- Hvad kan den anvendes til?
- Kan den fryses?
- Hvor meget har jeg plads til?
Det er en meget dårlig ide, at købe varer ind, som du ender med at smide ud. Hvor yoghurt ofte kun holder sig en god uges tid, kan du sagtens købe ris til et halvt år.
Lav en indkøbsliste – og hold dig til den!
Du skal – før du køber ind – lave en liste over, hvad du skal købe ind og hvor. Dette skal du gøre for ikke at lade dig friste af ting, du ikke har brug for! Du kan dog lade et mindre beløb stå åbent for tilbud, som ikke var i tilbudsaviserne. Men tænk dig ordentligt om, hver gang. man kan nemt komme hjem med en masse varer, der ikke var tiltænkt. Butikkerne spekulerer i, at du skal komme efter tilbuddene – og derefter slæbende en masse andet med hjem.
Dine køb skal være bevidste – det er nemlig de ubevidste – eller måske skulle jeg sige uigennemtænkte – der koster os dyrt.
Lær at ugehandle
Det er en god ide at gøre det, fordums husmødre gjorde – ugehandle. Det kan virke antikveret, men der er god mening i at få det hele i hus på en gang. Har man en madplan og en indkøbsliste, er det hele jo i virkeligheden fastlagt.
Drop mærkevareloyaliteten.
Du kan desuden spare meget ved at prøve dig frem andre mærker, end du er vant til. Dels er det ikke altid de samme mærker, der er på tilbud, dels findes langt de fleste varer i discountversioner, der er langt billigere. Læser man varedeklarationen, er det ofte det samme. Er du i tvivl, om det er godt nok, så lad det komme an på en prøve. Hvis en discountleverpostej koster 10 kr, kan du jo ikke miste mere end 10 kr. på “eksperimentet”.
Det lyder lyder kompliceret?
Det er det sådan set ikke. Måske lidt i begyndelsen, men det går over. Jeg bruger idag ikke kun færre penge, men også mindre tid på at købe ind – selvom man let kunne tro, at det ville kræve mere tid. Det, der kræver megen tid er, hvis man “klathandler”. Nogle handler flere gange om ugen – måske endda næsten hver dag. Og det tager meget længere tid. Men ikke nok med det: Det er også dyrere.
