Jeg har ikke fundet ud af det endnu. Tilsyneladende smager de ens. Måske kan fabrikanten af Ota Solgryn forklare det, for deres kilopris er tæt på de 20 kr. De billige, som ofte bare kalder sig “Havregryn” koster under 5 kr pr. kg. Hvorfor? Tjah…..
Jeg er så iøvrigt ikke den eneste, der ikke rigtig kan forstå det. Hvis man hverken rigtig kan se eller smage forskel på de forskellige fabrikater af havregryn, er der så overhovedet forskel?
Forudindtaget? Mig?
Er havregryn bare havregryn?
Når jeg ikke selv kan se eller smage forskellen, kunne det naturligvis skyldes at jeg er forudindtaget – i bund og grund mener jeg nok, at havregryn er havregryn – og så er den ikke længere. Og det er nok mig i en nøddeskal. Og andre kommer frem til at ganske andet resultat, ved jeg med sikkerhed.
Her er det så, at “sagkundskaben” – her i form af Rabatten på DR – kommer mig til undsætning. For jeg elsker at få ret – og så må jeg naturligvis lige påpege det! Rabatten har lavet en blindtest af havregryn, der ikke finder den store forskel. Rart at få ret! Også selvom det ikke handler om verdenssituationen – men blot om havregryn. Havregryn, der bare er havregryn…
Nogle bruger det argument, at man aldrig ville kunne få folk til at betale for de dyre havregryn hvis der ikke var forskel. Men, men, men…
Rabatten tester havregryn
Rabatten har nemlig testet den dyre havregryn op mod den billige – og det faldt ud til den billiges fordel. Det var i en blindtest – dvs. testpersonerne vidste ikke, hvilke mærke havregryn, de vurderede. Da Rabattens hjemmeside er nedlagt, kan man desværre i se testen der mere! Og det er jo muligvis en ganske anden sag, når man ikke kan se pakningen på de havregryn man spiser. Måske kan man ikke smage, at havregrynene er discount hvis man ikke ved det?
Konklusionen er nærliggende: Havregryn er bare havregryn! Og så er det, man tænker: “Hvad sagde jeg?” Indtil andet er bevist, vil det være dumt ikke at holde sig til de billige! Og beviset – det venter jeg stadig på.
