Få hjælp til computeren – gratis

Computeren “slår knuder” – igen igen! Hvem kender det ikke? Nogle har forstand – og tålmodighed – til at tøjle bæstet. For andre er IT det rene volapyk. Man aner ikke, hvor man skal begynde og slutte. En reparatør er dyr – og muligvis unødvendig? Udskiftning af computer? Dyrt, bøvlet….og alt det der!

Handler det om en god, brugt computer, er det ofte ikke sikkert, at prisen på professionel hjælp  matcher computerens værdi – men det er ikke det samme som, at man skal opgive den fordi den slår knuder. Computere opfører sig nu engang sådan engang imellem!

Hjælpen er lige ved hånden!

Mange har en i bekendtskabskredsen, der stiller op på opgaven. Men er det ikke tilfældet, er dine venner IT-analfabeter, kommer her en anden mulighed. Du kan faktisk få vildtfremmede mennesker til at hjælpe. Altså ikke nogen, der kommer hjem til dig, men som kan guide dig på rette vej. Det er ofte heller ikke mere, der skal til. En, der kan stille en diagnose – og fortælle dig, hvad du skal gøre!

Der findes nemlig grupper på Facebook, hvor man kan få gratis hjælp. Ikke af professionelle – med mindre nogen af dem har meldt sig ind. Jeg har meldt mig ind i en, hvor man kan spørge, hjælpe, udveksle erfaringer.

Få løst dit computerproblem på Facebook

Computerviden deles lystigt på Facebook – til fordel for mange mennesker

Del på computerviden Facebook

Faktisk kan en del computerproblemer løses på den måde. Jeg er for eksempel medlem at en computerhjælpsgruppe på Facebook, som har 11-12.000 medlemmer i skrivende stund. Alle har naturligvis computere – og computerproblemer er faktisk slet ikke så unikke, som man lige skulle tro.

Med et så stort antal mennesker på, er der en vis chance for, at en eller anden har været ude i de samme problemer. Eller måske finder problemet interessant – og derfor Googler sig frem til en løsning. For er der en ting, som Facebook virkelig egner sig til, er det at dele. Tænk bare på, hvad der findes af bortgives- og byttegrupper for alt mellem himmel og jord.

Ligesom tingene bliver mere værd ved at havne ved dem, der har brug for dem, er det samme tilfældet med viden. Det koster ikke noget, at dele viden – hverken for giver eller modtager!

Google ved (næsten) alt

Ud over denne mulighed, er der faktisk en mere: Prøv at google dit problem. Søgningen må meget gerne være en simpel sætning, der kort beskriver problemet. Ofte får man ret gode resultater på dette fordi der på et eller andet tidspunkt er en eller andet, der har stillet et lignende spørgsmål på et forum et eller andet sted. Og i mange tilfælde er spørgsmålet blevet besvaret – eller forsøgt besvaret af andre. Måske ligger dit svar der?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.