Bortgives – hold tingene i omløb

De fleste kender sikkert bortgives i Den Blå Avis, Gul og Gratis og lignende. Der er også grupper på Facebook med dette navn. Den er ikke så brugt som den kunne være selvom mange mennesker ligger inde med ting, som de gerne vil af med til trods for, at de fungerer fuldtud. Og at andre ville kunne bruge dem. Alt for meget havner på lossepladsen. Danmark er noget nær verdensmestre i affald – og det er ikke just noget, at være stolt af! Regeringen har en affaldsplan, der skal reducere mængden af affald, der ikke bliver genanvendt.

Og mens vi venter på denne plan, kan vi gøre vores eget til, at de ting, vi selv vil smide ud Kommer “godt i vej”. Hvis det er brugbart, mon så ikke der er nogen, der vil have det?

Bortgives – på Facebook

På Facebook begynder der at dukke forskellige Bortgives-grupper op. Det fungerer simpelthen på den måde, at man tager et billede af det, man gerne vil af med og sætter det på Facebook. Så kan interesserede melde sig. Jeg er selv lige blevet medlem af en sådan gruppe i mit lokalområde. Jeg har ikke selv formidlet noget – det kommer sikkert ganske snart, da jeg er ved at rydde op i en del ting. Men jeg kan berette, at masser af ting skifter hænder hver eneste dag. Gruppen dækker Århusområdet og har over 11.000 medlemmer i skrivende stund. Det store antal medlemmer giver mange muligheder. Både for at få fat i “nye” ting – og for at komme af med det, man selv har i overskud.

Således er vi ikke bare med til at reducere affaldsmængderne – vi sparer også penge. Med brugte varer bliver der færre nyanskaffelser. Det sidste er måske ikke lige i tråd med regeringens plan idet vi jo hele tiden får skudt i skoene, at vi skal forbruge noget mere for at få væksten igang. Men den side af sagen lader vi lige ligge….

Flere steder i landet, er der også steder, hvor man kan aflevere stort set alt, og andre kan afhente det gratis. Bortgives sat i system. I Århus, hvor jeg bor, har vi en genbrugsstationaf den slags -den hedder Reuse. Her skifter rigtig mange ting hænder. Ting, der ellers ville være endt som affald.

Find din egen Bortgives-gruppe..

..eller lav en? Det står enhver frit for at lave sine egen Facebook-grupper og det koster ingenting! Men jeg kan også se, at denne århusianske gruppe langtfra er den eneste Facebook. Jeg har foretaget et søgning, hvor man kan se bortgives-grupper på Facebook (følg linket).

På denne måde vil al formidling af disse aflagte ting og sager blive gratis. Og den vil blive meget effektiv. Jeg kan se på gruppen, at der er meget hurtig reaktion på indlæggene. Mange vil gerne have tingene hentet hurtigt og det sker som regel også. Og der kan afsættes lidt af hvert på denne måde – intet for stort, intet for småt (næsten). Møbler, tøj, legetøj, køkkengrej osv. i massevis udbydes hver eneste dag. Dette er en genbrugside af de bedre…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.