Discountdanskvand bedst i test

Danskvand, som jo faktisk bare er vand med brus – bliver flittigt købt. Og kigger man sig for i supermarkedet, vil man se, at der er milevid forskel på, hvor meget, man skal slippe for vandet. Det gode spørgsmål er, hvad man får for de endda ikke så få ekstra kroner, man betaler, hvis man vælger de dyrere mærkevarer?

Prisen indikerer, at der virkelig er forskel. Eller det burde der vel være. Men hvis man bruger prisen som pejlemærke på, hvilken danskvand, der er den bedste, så bliver man snydt. For sige det på almindeligt dansk.

Lørdagsliv har blindtestet 10 varianter af drikkevand med kulsyre for at se, om der kunne smages forskel. Varianterne blev vurderet på en skala fra 1 til 6 – med 6 som bedste. Literpriserne går fra 2,75 til 27 kroner, men man får ikke vand, der er ti gange bedre, hvis nogen skulle have troet det?

Ingen var dog i stand til at opfatte så stor forskel, at det på nogen måde kunne forklare forskellen. Og der er sådan set ikke noget galt eller forkert ved nogen af dem – men omvendt heller ikke milevid forskel.

Billig og bedst i test

I den sidste ende er det “hvid vand” fra Coop, der tager førsteprisen. Det er et prisbilligt produkt, der lever fuldt op til forventningerne. Det ligger i den absolut billigste ende af testen. Der er naturligvis andre, der kommer op på siden af den, men den fremhæves alligevel som den egentlige vinder – pris er trods alt også et parameter, der er vigtigt. Og man slipper samtidig om alle historierne om, hvor vandets uhyrlige renhed og naturkraft….

Eneste anke var, at den måske bruste rigeligt og mange fortrækker den blide brus i stedet. Altså at den indehold rigeligt med kulsyre. Men den slags er der heldigvis råd for, hvis man er lidt kvik. Faktisk kan du selv lave “blid brus”, hvis du tager ½ vand og ½ danskvand. Hvilket jo samtidigt halverer prisen.

Så der er ingen grund til at købe sig fattig på vand.’ Jeg har faktisk en testvinder i mit køleskab lige nu. Og hvis man blander op med halvt postevand, ender man ud med en pris på omkring 1,50 kr. pr. liter – og det er vel markedets billigste danskvan med blid brus? Nå ja, man kunne jo ret beset også nøjes med postevandet…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.