I mange år, var det ikke rigtigt noget, man hørte om, men nu ser det ud til at være tilbage igen. Det er tøjbytte-arrangementer, jeg snakker om. Det er muligvis et udslag af den økonomiske krise, men det gør sådan set ikke noget – det er en pokkers god ide.
Selv husker jeg det fra firserne. Som nogen har valgt at kalde “fattigfirserne”. Det var altså ikke så slemt som det lige lyder, skulle jeg hilse og sige! Men grunden til, at jeg pludselig kommer ind på tøjbytte er et opslag, som en af mine Facebook-venner lagde op. Der var et billede af “fangsten” fra et tøjbytte-arrangement, hun havde deltaget i. Det var i Odense og var ikke bare et arrangement mellem en folk veninder, men et stort arrangement med mange mennesker. Arrangementet ved “Klædeskaberiet” – følg linket og læs mere!
Den enes fejlkøb – den andens genbrugsguld!
Jeg var helt misundelig – og jeg er næppe den eneste – og holder nu øje med, hvornår noget lignende løber af stablen i Århus!
Under alle omstændigheder er det en fantastisk god ide med tøjbytte-arrangementer – ikke mindst i stor målestok. Det åbner mange flere muligheder. Det er powershopping på den fede måde – i hvert fald i min optik! Man kan shoppe uden en krone på lommen. Og kniber kan ved samme lejlighed komme af med det tøj, som er fejlkøb, for stort, for småt – eller bare slet og ret forkert? Forkert for den ene, kan jo meget vel være fuldstændig rigtigt for en anden!
Og det bringer alt det overflødige ud klædeskabene. Det, der allerede har hængt der alt for længe! Der er tilsyneladende masser af det – hvorfor ikke få det frem i lyset? Mange har ikke råd til at købe nyt på samme måde som for bare nogle få år siden. Omvendt gider vi ikke gå med det samme år ud og år ind. Så hvorfor ikke bare bytte!
Men de store bytte-arrangementer er naturligvis ikke den eneste mulighed. Der arrangeres jo mindre, private bytte-arrangementer. Og der er tøjbyttegrupper på Facebook. Forhåbentlig griber det om sig og bliver mere almindeligt – også for mennesker, der slet ikke er genbrugsfreaks!