Plantemarkeder – gør et plantekup

Der vrimler med, mennesker i havecenteret her i maj. Der skal altid noget nyt til. De fleste har også brugt masser af penge inden de kommer ud igen. Planter er ikke billige – ikke i havecenteret, i hvert fald! Men der er faktisk andre muligheder lige nu, hvor alle er i gang i haven. Og det er alle de plantemarkeder, der er rundt omkring i hele landet.

Billigt eller gratis?

plante
Der er både plantemarkeder, hvor man kan købe andres “aflagte” eller overflødige planter billigt. Det er ikke affældige planter, men derimod alt det som mange får til overs når de ordner have. Eller bare planter, de har avlet. Stauder, der skal deles for ikke at blive for store. Eller bare planter, man ikke rigtigt ved, hvad man skal bruge til. Eller stiklinger, udløbere osv. Alt i alt noget, der nemt kunne have endt sine dage som haveaffald. Og det er jo ærgerligt når andre kunne bruge det!

Derudover er der mange, der avler de små planter i deres private have – for at kunne sælge eller bytte.

På en del af markederne, er der slet ikke penge involveret – man bytter sig frem. For havefolk er det oplagt. Kom af med det plantemateriale, du ikke skal bruge – og kom hjem med spændende nyt! Der arrangeres plantemarkeder over hele landet. Hold øje lokalt, søg på nettet – eller kig i arrangementskalenderen på Det danske Haveselskabs hjemmeside.

I øjeblikket er trenden, at når man skal lave om i haven, skal ting være færdige hurtigt. Så er man ofte nødsaget til at købe planter, der er langt fremme. Og så må man i havecenteret og betale hvad den slags nu engang koster. Kan man derimod acceptere den lidt langsommere metode, kan man slippe med en brøkdel af prisen – eller helt gratis, hvis man vælger byttemarkeder.

Hvis du ikke kan bytte – kan du købe billigt

Selv har jeg været i Botanisk have efter nye planter til haven. Der var arrangeret et større marked med masser af stande.  Ikke kun med professionelle, men de var også imellem.  Det var i sagens natur ikke et byttemarked, men et stort plantemarked, hvor man kan gøre et godt køb – ikke mindst hvis man kigger sig godt for. Det gjorde jeg i hvert fald. 10 jordbærplaner, 2 forskellige chiliplanter, 2 forskellige slags mynte, 2 hindbærplanter, en liljekonval, en rabarber, en “tigerstribet” tomatplante – det var min fangst for denne dag. Samlet pris 120 kr.  – og det havde jeg ikke fået meget for, hvis jeg havde gået ind til et havecenter.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.