– og det er muligt, at varen aldrig (eller kun yderst kortvarigt) har kostet “før-prisen”. Ordene “værdi” og”markedspris” gør, at man kan være nogenlunde sikker på, at varen ikke har været solgt til den pågældende pris! Ligesom ophørsudsalg ikke altid indebærer, at forretningen ophører. Og nogle forretningskæder kan meget vel have “fødselsdagssalg” så gange om året, at man fristes til at tro, de regner i hundeår…
OK – det kan selvfølgelig sagtens være reelt. Men der laves meget fusk med den slags.
Enhver forretning med respekt for sig selv ved, hvad der tiltrækker sig opmærksomhed. Nogle udnytter det mere end andre. Og mange forbrugere hopper – desværre – på limpinden.
Vend det hele om
Og der er rigeligt at hoppe på. Og udsalget gør det dobbelt aktuelt. Det gode råd i denne forbindelse er, at man vender det hele om. Se ikke på, hvad du sparer, men hvad du betaler. Det er det, der betyder noget.
Det er nemlig nemt at blive benovet over alt det man kan spare. I sådan en grad at man glemmer, at man rent faktisk bruger penge. Så kig kun på nu-prisen – nedsat eller ej! Er det pengene værd? Hvis ikke er det fuldstændig ligegyldigt, hvor meget, du sparer.
Du har naturligvis først stillet dig selv…
…..det meget væsentlige spørgsmål: “Har jeg brug for det”. Vel vidende at “brug for” og “lyst til” er to vidt forskellige ting.