Konvolut-metoden

Konvolut-metoden? Ja, jeg ved ikke rigtigt, hvad den eller skulle hedde. Det er en måde at holde styr på husholdnings-budgettet. Hvis man har svært ved at styre husholdningbudgettet, kan det være en måde, at få hold på husholdnings-udgifterne. Flere har sikkert lagt mærke til, at denne metode optræder blandt andet i Luksusfælden – og bruges til folk, der har svært ved at holde budgettet.

Og konvolut-metoden kan endda tages meget bogstaveligt. Der er tale om rigtige konvolutter, som man fordeler pengene i. Og har man svært ved at styre udgifterne til husholdningen, er denne metode lige så genial som den er enkel.

Konvolut-metoden i al sin enkelhed

Man lægger simpelthen ugens husholdnings-budget i en konvolut i kontanter. Så ved man, hvad man har. I den takt, man bruger penge, lægger man bonerne i konvolutten i stedet. Når man handler ind, tager man det med, man skal bruge – ikke mere. For nogle er der en vis tilvænning i at skulle til at bruge kontanter i stedet for kort. Men det giver også en bedre fornemmelse af, at det er rigtige penge, man bruger.

Gammeldags?

I disse tider, hvor de fleste betalinger foregår med kort og vi ikke bruger kontanter i nær samme omfang som tidligere, kan det virke som en gammeldags, lavteknologisk måde at styre forbruget på. Men det er måske netop det, der gør, at den virker. Mange er nemlig fristede, når de har kortet med.

Man kan nemt bruge lidt mere – eller meget mere – hvis man “bare kører kortet igennem”. Man kan lettere bilde sig selv ind, at man ikke for alvor bruger penge. Hvis man ellers overholder reglerne til punkt og prikke, kan man ikke komme til at overforbruge på dette punkt.

Fordele ved Konvolut-metoden

  • Du kan ikke bruge flere penge end du har bestemt dig for – hvis du altså overholder reglerne.
  • Du mærker, at du bruger pengene. Dels fordi det er “rigtige penge” dels fordi de forsvinder fra konvolutten.
  • Bonerne i konvolutten konfronterer dig med, hvad pengene er brugt til.
  • Du bliver tvunget til at lave indkøbslister. For så for du det rigtige med. Der er ikke penge til “bare at købe noget andet”. Det er en god ide at kombinere med en madplan – så kan det næsten ikke gå galt.
Konvolutmetoden – styr økonomien ved at fordele dit rådighedsbeløb i konvolutter. Billede af Monfocus fra Pixabay

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.