Jeg har lige set en episode af Luksusfælden omhandlende en ung enlig mor med et alt for stort overforbrug af luksusting som tøj, kosmetik og lignende. Dette resulterer i, at der arrangeres en tøjbytte-aften for hende og hendes veninder. Dette får mig til at tænke tilbage på ting, vi gjorde før i tiden.
En slags genbrugs-homparty?
Jeg var med til disse selvbestaltede homeparties adskillige gange – det var yderst givtigt. Det var ganske vist tilbage i det, der nu omtales som fattig-firserne, men kunne det ikke være en god finanskrise-ide. Det er faktisk en skidegod ide – ikke kun for fattigrøvene eller dem, der er kommet i økonomisk uføre. Men også bare sådan i det hele taget.
Sådan foregik tøjbytte
Det forgår sådan, at en flok piger mødes (jo flere, jo bedre – næsten ) – medbringende deres aflagte tøj, fejlkøb osv. Og så prøves der tøj, leges catwalk og byttes løs. Eftersom du har ting med, du gerne vil af med og kommer hjem med noget nyt, kan det kun være en winn-winn-situation. Du sparer masser af penge – og det er (mindst) lige så sjovt som at shoppe. Synes jeg. Eller sådan husker jeg det i hvert fald.
Er tøjbytte gået i glemmebogen?
Det er muligvis et fænomen, der er gået i glemmebogen. For nogle i hvert fald. Måske har vi i en lang periode haft penge nok, så det ikke vare nødvendigt? De burde genoplives, der er ingen grund til at tro, at vi i dag har færre fejlkøb og mindre tøj vi hurtigt bliver træt af.
Vi, der hylder genbruget – af lyst eller nød – har brugt genbrugsbutikker, loppemarkeder, genbrugsmarkeder osv. Det er der heller ikke noget galt med. Men tøjbytte-aftener kunne være et ganske godt supplement. Spørgsmålet kan være, hvor mange der i dag er med på genbrugsideen og vil gå i tøj, andre har brugt. Men tøj kan jo – som bekendt – vaskes.
Ideen er dog næppe helt død. Desuden er vi mange, der køber vores tøj (eller en stor del af det) på loppemarkeder eller bagagerumsmarkeder, i genbrugsbutikker eller lignende steder.
