Har du styr på dine spiir?

Ja, altså dine penge! Og hvad de bliver brugt til? Og i øvrigt er det ikke en fejl, at jeg har stavet spiir med 2 ii’er! Spiir er nemlig navnet på en gratis tjeneste, som kan hjælpe dig med at få styr på dine pengesager. Det er en onlinetjeneste, der giver dig mulighed for at få det overblik, som mange mennesker mangler i hverdagen. Og du kan faktisk følge med på din telefon, dag for dag.

Og som mange, der følger Luksusfælden, sikkert allerede har opdaget, der overblikket det allervigtigste i privatøkonomien. Vi følger ikke med, og så skrider budgettet meget nemt! For du har vel et budget…? Det lyder en smule kedeligt, det der med budgetter, men det er altså væsentligt mere kedeligt at opdage, at man har brugt for mange penge, ikke?

Jeg har Spiir-appen på min telefon – og det gør, at jeg fra dag til dag har overblik.

  • Nye posteringer kommer ind løbende (appen har kontakt til mobilbank).
  • Jeg kan altid ændre klassificeringerne på indtæger og udgifter.
  • Jeg kan  sætte appen til at holde øje med, om jeg bruger for mange penge på bestemte områder, der er vigtige for mig at holde øje med. Hvis jeg for eksempel siger, at jeg ikke må bruge mere end 400,- til “Tøj, sko og accessories” – så får jeg en besked, hvis jeg overskrider dette!
  • Jeg kan  se udvilklingen i min økonomi måned for måned – både på enkelte posteringer og på hele økonomien.

Spiir holder dig i ørene

Jeg kunne selvfølgelig gøre det samme på Netbank. Ingen tvivl om det. Men får jeg det gjort? Nej, ikke rigtigt….og i hvert fald ikke tit nok.

Og det er nu engang sådan, at jo mere man frygter at have brugt for mange penge, jo mindre tilbøjelig er det man til at gå ind på Netbank og kigge. Bruger du appen dagligt – eller næsten dagligt – har du hele tiden hånd i hanke med dit privatforbrug.

Når man trækker sine data over fra Mobilbank, henter den posteringer et stykke tilbage – det vil sige, man kan få set nærmere på din “økonomiske fortid”. Det kan faktisk være ganske lærerigt, for det giver et indblik i, hvor pengene er gået hen – til de mange, der ofte er i tvivl.

Hent Spiir appen enten på App Store eller Google Play

 

Gør-det-selv-luksusfælden?

Det løser selvfølgelig ikke alt at få besvaret dette spørgsmål – men det kan bringe dig et godt stykke af vejen. For kan man – sort på hvidt – spotte et overforbrug, så kan man også begynde at gøre noget ved det. Og begynde at lægge et nyt budget – et der holder. Spiir er i stand til at bruge dine data fra Mobilbank til at kortlægge din økonomi – så det sparer dig en del arbejde. Du kan se mere om Spiir på websiden Spiir.dk – hvor du også kan tilmelde dig. Det tager ikke ret lang tid at komme igang med Spiir!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.