Giv dit bruseforhæng længere levetid

Hvor længe kan man beholde et bruseforhæng? Ofte længere end man tror. Bruseforhænget holder meget længere og pænere du jævnligt afkalker det. Hvis dit badeforhæng er blevet gråt, trist – og ikke mindst – stift, så er det på tide.

Ikke forstået sådan, at det er på tide at udskifte, men til at få det opfrisket. Hvis du afkalker detjævnligt, kan det sagtens holde sig pænt – og du behøver netop ikke udskifte det. Prøv engang denne fremgangsmåde – også selvom dit bruseforhæng ser så beskidt ud, at man skulle tro, det ikke stod til at redde. Det er ikke sikkert, det er udskiftningsmodent af den grund!

Fjern kalken fra bruseforhænget

Det er nemlig kalk, der er problemet. Kalken sætter sig fast hvor den kan komme til – ofte sidder der rigtigt meget i sømmen. Og med kalken kommer snavset. Den ru, matte kalkoverflade forbliver ikke hvid. Den tager al mulig snavs til sig – nærmest suger det til sig.

Så kalken skal væk fra bruseforhænget. Gør du det jævnligt, er der til gengæld stor mulighed for, at bruseforhænget kan holde rigtigt længe. Og det er ikke så besværligt, som man lige skulle tro – gøt det når du alligevel skal afkalke vaskemaskinen!

2 fluer med et smæk

Når du alligevel skal afkalke din vaskemaskine, så kan du lige så godt slå det sammen. Kom badeforhænget i vaskemaskinen med en god kopfuld Hexafosfat (findes hos materialisten mv.). Det fjerner kalken fra både forhæng og vaskemaskine, hvis levetid også forlænges på denne måde.

Alternativt kan du lægge badeforhænget i blød natten er i en blanding af vand og eddike – hvorefter du vasker det i vaskemaskinen. Men hvorfor egentlig ikke slå 2 fluer med et smæk?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.