Genbrugstøj er ikke bare gamle klude

Mange forbinder genbrugstøj med noget udtjent tøj. Men det er meget langt fra sandheden. Der findes genbrugstøj på alle niveauer. Og det er sådan set ikke så underligt. Hvorfor skulle ikke netop det dyre, mere luksuriøse tøj kunne omsættes i brugt tilstand? Det er oplagt, fordi det har den kvalitet og det look, der skal til for at kunne sælges videre til en
anden.

Finanskrise-mode?

Vi har finanskrise – stadig – og det er gået op for de fleste, at man ikke mere bare kan købe sig fattig i luksustøj. Men har man hang til den slags, behøver man ikke nødvendigvis “gå discount” i stedet. Genbrugstøj af den bedre slags handles ivrigt. Der laves specielle arrangementer for køb og salg af luksustøj. Man kan altså sælge det, man ikke går med mere – og købe noget nyt.

Moden skifter – og vi skifter

For de færreste af os køber jo klassisk tøj, som man vil blive ved med at bruge i mange, mange år. Jakken eller kjolen, som man kan bruge i 5 eller 10 år? Det er lidt svært at forestille sig, ikke? Dertil skifter moden for hurtigt – og vi følger med – om vi så vil indrømme det eller ej. I hvert fald vil vi have forandring. Derfor er det oplagt med genbrugstøj.

Men husk at det, der er “so last year” for dig, måske er nyt og godt for andre! Der omsættes masser af brugt tøj – også af den slags, man køber dyrt i modebutikkerne. Det er stadig penge værd – og det er der nogen, der har opdaget – heldigvis.

Det er måske lidt besværligere at købe genbrugstøj. Men der er ingen tvivl om, at det fuldtud opvejes af det man sparer.

Nyt marked for luksustøj?

Her kommer en video, der viser, hvordan markedet for brugt luksustøj udvikler sig i USA. Mon det er der, vi er på vej hen? Der er i hvert fald noget, der henvender sig til mennesker, der sikkert tidligere ville have forsvoret, at de kunne finde på at købe eller sælge brugt tøj. Nye tider, nye skikke?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.