Find vej i prisjunglen

Kan du gennemskue et tilbud? Nogle siger, man aldrig skal stole på en udsalgspris – og det er med god grund. Der er lavet mange tricks for at få noget til at se billigt ud. Her omkring Black Friday er der lavet mange afsløringer af, hvordan firmaerne sætter priserne op, blot for at sætte dem ned. Og så ser det billigt ud, ikke? Nej, stol aldrig på en førpris – det eneste, du skal forholde dig til, er prisen, du betaler. Punktum. For det med førpriserne er en jungle.

Få hjælp til st gennemskue førpriser

Nogle siger, at det er umuligt at gennemskue for os almindelige dødelige. Og det er både rigtigt og forkert. På stående fod kan de færreste af os vurdere førpriser – og vurdere om der er lavet fusk med dem. Det er der heldigvis råd for. Du har faktisk i mange tilfælde mulighed for at se prisudviklingen på en vare. Hvis man skal lave anskaffelser, måske en mobiltelefon eller en computer, så er dert værd at lave sin research, og have lidt tålmodighed.

Pricerunner hjælper dig i prisjunglen

Hvis man har planer om anskaffelser, er det en god ide, at bruge Pricerunner til at checke, hvad den aktuelle pris er på en given vare. Man vil kunne se, hvordan prisen på varen ligger her og nu. Det er ofte lidt af en øjenåbner, hvor stor forskel, der kan være på priserne i de forskellige butikker.

Men ud over det, har Pricerunner et par gode redskaber, som nok er knap så kendte, men ikke desto mindre meget nyttige:

  • Prisovervågning: hvis du har tålmodigheden til at vente på den rigtige pris på en vare, kan du lave en prisovervågning. Du skal oprette en bruger på Pricerunner. Herefter kan du lave en prisovervågning og vil få besked, hvis prisen på en vare ændrer sig. Eller endnu bedre: indtast den pris, du vil give og Pricerunner giver dig besked hvis varen kommer under denne pris. Du får besked på en e-mail.
  • Se prisudviklingen: til hver vare, du kigger på, findes der en prishistorik. Pricerunner giver dig nemlig mulighed for at gå op til 12 måneder tilbage og se, hvad prisen har været tidligere. Det giver dig en mulighed for at se, om et tilbud er godt eller ej. Du vil nemlig kunne se, om denne vare måske tidligere har været solgt til en bedre pris? Om førprisen passer? Og også hvad du realistisk kan regne med at finde varen til?
Prissammenligning med Pricerunner
Rabatter? Førpriser? Udsalg? Black Friday? Lær at gennemskue priserne. Billede af Gerd Altmann fra Pixabay

Med disse to redskaber bliver det meget nemmere at gennemskue priser på nyanskaffelser. Men lad det væte sagt med det samme: der skal altså også lidt tålmodighed til. Det kræver ofte, at man ikke står at skal bruge tingen lige her-og-nu. Man skal kunne vente på prisen. Så står man og vil finde en mobil, computer, støvsuger eller hvad det nu er, så må man være indforstået med at bruge den gamle indtil der er bid…. eller låne sig frem?

Astrid