Ferieplaner og valutakurser

Vil du gerne have en billig ferie? Hvis du har et begrænset feriebudget, er det værd at tænke valutakurserne ind, når du planlægger. De er nemlig med til at fastsætte omkostningsniveauet i ferielandene. Traditionelt er det Østeuropa, der er billigst – hvis vi skal holde os inden for Europa. Det er det nok også stadig, idet det har et lavt omkostningsniveau set med danske øjne.

Valutakurserne har betydning for ferieudgifterne

Men måske er der andre muligheder for at holde ferie billigt. Der viser sig faktisk muligheder i lande, som vi altid har betragtet som dyre. Det giver nye overvejelser, eller i hvert fald overvejelsesmuligheder.

Så har du sommetider overvejet at feriere i England eller Sverige, men altid vurderet det som “alt for dyrt”, så har valutakurserne banet vejen for dig. Kurserne er nemlig lave.

I skrivende stund – 26. april 2009 – er et pund sterling (£) nemlig 8,25 kr.værd. Og en svensk krone er 0,67 kr. værd. Begge dele er kurser, der er betydelig lavere end vi er vant til. Samt lande, der ikke er så langt væk – dvs. transporten skulle kunne gøres til en rimelig pris.

Måske ikke altafgørende, med valutakurser er værd at tage med i overvejelserne.

Følg med i valutakurserne

Og vil du virkelig følge med i kurserne, kan du få sat et valutaomregner-plugin ind i din iGoogle forside. Det kan hentes på http://www.fxware.com/

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.