Fastfood – hvor meget bruger du?

Fast-food belaster ikke kun vores helbred, men også vores økonomi. Fast-food  er ofte fristende i en snæver vending, men fristelserne koster. I en økonomi, hvor der ikke er noget til overs, skal udgifterne til fast-food holdes på et absolut minimum.

Bruger man 100 kr. om ugen på fast-food (og det får man ikke meget for), bruger man reelt over 5000 kr. om året. Og 200 kr. om ugen giver naturligvis det dobbelte. Du skal lægge mærke til, hvor meget du bruger om ugen – og lav selv det regnestykke, der gælder for dig. For manges vedkommende kan det blive rigtig mange penge. Som du kan spare op – eller bruge på noget bedre?

Nu er det ikke fordi, jeg vil gøre mig til talsmand for, at man aldrig skal købe fast-food. Problemet er når det bliver en dagligdags ting. For de fleste gælder det, at hvis man regner sammen, hvad man har brugt på en måned, vil man blive overrasket. Og jeg mener ikke positivt overrasket.

Hvornår – og hvorfor – køber du fast-food?

Da det – så godt som aldrig – er tale om planlagte køb, skal du fjerne årsagen til købene. Grunden kan for eksempel være, at man nogle dage har ekstra travlt og derfor ikke tid til at lave mad. Her kan man i stedet forberede noget mad, der kan laves hurtigt.

Når du laver mad, så lav store portioner – og frys noget af det ned til senere brug. Så har du altid noget, der kan tages frem og varmes op. Så bliver det ikke af tidnød, du vælger fastfood-løsningen. Eller man kan gøre som man engang gjorde når der var for travlt til at lave mad: spise rugbrødsmadder!

Har du derimod tendens til at købe fast-food, når du er ude at handle (og er sulten) kan du medbringe lidt frugt eller brød til at tage sulten. Det er også en god ide at medbringe noget passende , hvis man har børn med, der bliver sultne. Det kan spare en for både penge og plageri.

Har du vænnet dine børn til at i skal have McDonalds eller pizza ofte, må de vænnes fra det. De giver næppe op uden kamp og skal nok have tilbudt et alternativ. Det kunne være i form af anden mad, de godt kan lide. Større børn kan muligvis se ideen i arrangementet, hvis det betyder, at I kan spare op til ferie eller ny computer (eller andet, de gerne vil have). Jeg fik for en del år siden min søn til at gå med til at pizza’en om fredagen blev droppet til fordel for, at vi sparede penge sammen til en computer. For en lille computernørd er det en valuta, der er til at forstå – for andre kan guleroden være en ganske anden.

HUSK: Hvis du ikke tager fat på årsagerne, kan du (og dine omgivelser) få svært ved at gennemføre projektet.

Tænk en ekstra gang!

Jeg har desuden lagt mig den vane til, at jeg ikke må købe noget, uden at have tænkt mig om en ekstra gang. Det bevirker at jeg ikke får købt noget, fordi jeg kommer i tanke om, hvad jeg har sat mig for! Og lader derfor være. I begyndelsen tænkte jeg ofte på det. Jeg lavede – inde i mit hoved – regnskab over, alle de ting, jeg ikke havde købt. Efter et stykke tid er der sket det, at jeg stort set ikke tænker på at købe det mere.

Din holdning er Alfa og Omega.

Din holdning til projektet er vigtig. Hvis du synes, at det er træls at skulle spare på denne måde, får du svært ved at holde fast i det. Du er nødt til at betragte det som en mulighed. Du behøver ikke have ondt af dig selv, du sparer nemlig masser af penge op. Og det er ikke noget at have ondt af! Du skal huske på, at vi er vanedyr. Og vaner kan erstattes af nye vaner! Det vil kun være i begyndelsen, at du synes det er træls. Det bliver bedre med tiden. Og det før end du aner!