Det lyder ikke spor rart, vel. Det er det heller ikke – i første omgang. Den gode – rigtig gode – nyhed er, at jo flere økonomiske uvaner du har, jo større potentiale har din økonomi. De penge, du bruger for meget eller på noget overflødigt, kan du nemlig spare. Blot ved at ændre dine vaner. Eller uvaner, skulle jeg måske sige?
Skriv alt ned!
I livsstils-slankeprogrammerne ser man, hvordan folk skal skrive alt, hvad de spiser, ned. Skal du på en ”økonomisk slankekur”, er det det samme du skal gøre. Du skal skrive alt ned, uanset hvor lille beløbet måtte være (mange bække små). Og du skal gemme alle boner og kvitteringer. Gør det over en periode på nogle uger – og nærlæs så resultaterne.
Så vil du kunne regne ud, hvad dine penge går til.
- Hvor meget bruger du på husholdning?
- Var der ting, du måske købte for dyrt (kiosk, tankstation eller andre stresskøb).
- Kom du til at tage ting med, som du aldrig skulle have købt? Som ikke har brugt – og måske aldrig får brugt?
- Bruger du for mange penge på ”ingenting”? Burgers, is, slik, en kage, et ugeblad…?
- Ting, som du kunne leve lige så godt uden.
Spørgsmålene er mange. Kig på dine posteringer en for en, og spørg dig selv, om det var nødvendigt. Og om ikke der var en anden løsning.
Dine kontoudtog fortæller sandheden!
Der også andre ting, der kan afsløre dig. Kig for eksempel på dine kontoudtog. Bruger du betalingskort, kan du se, hvor dine penge går hen – og hvor mange.
Gå dine PBS-posteringer igennem – er der betalinger, som går til noget overflødigt? Abonnementer, du har glemt at opsige? Kontingent til et fitnesscenter, hvor du aldrig kommer? Eller? Er der noget, du køber for dyrt? Telefoni – måske er dit teleselskab for dyrt, måske skulle du skifte til IP-telefoni? Mobiltelefoni – betaler du for noget, du ikke udnytter? Eller bruger du bare for meget? Er din ADSL-linie til den rigtige pris? Har du måske en større hastighed end du har brug for? Undersøg markedet!
Er der noget du kunne spare på? El, vand, varme?
Dit hjem afslører dig.
Endnu en metode er at kigge dit hjem igennem. Her finder du for eksempel dine fejlkøb. I klædeskabet finder du måske tøj du aldrig har brugt – eller brugt meget sparsomt. I køkkenet kan der befinde sig køkkengrej og køkkenmaskiner, som du heller ikke bruger. Check køleskabet for mad, der er blevet for gammelt, inden det bliver spist. Det er også penge ud af vinduet! En gennemgang af dit badeværelse, vil afsløre, om du forkøber dig på kosmetik, hudplejeprodukter osv.
Udhuset vil måske afsløre, om du har et umådeholdent forbrug af værktøj, som du aldrig bruger (det har jeg…).
Og glem ikke loft, pulterkammer osv. De helt store overraskelser kunne meget vel ligge her! Hele affæren kan væreen smule ubehagelig. Det kan selvfølgelig godt være lidt flovt (eller ærgerligt) at komme frem til, at man bruger 1500,- for meget om måneden. Når man så lige er kommet sig over det, kommer den gode nyhed: Det du bruger for meget, kan du spare!
Fornemmelsen af, at ens økonomi, som man troede var elendig, har en ganske stort potentiale, er til gengæld noget, jeg kan anbefale.
Læg en slagplan
Så er diagnosen stillet. Det er bare ikke nok. Du skal have en plan! En god plan – en der holder, vel at mærke. Du skal gøre op med dig selv, hvordan du vil undgå det fremover. Brug denne side til det – og søg på nettet.
Det kan være en god ide at skrive ned, for at fastholde sig selv i projektet! Og fortæl det til andre, der måske kunne finde på at spørge interesseret til, hvordan det går. Eller gør som jeg : Lav en blog om det. Det kan hjælpe en selv til at blive ved. Og det kan være til inspiration for andre.
