De fleste har sikkert opdaget, at et budget er en god ting hvis man vil styr på alle indtægter og udgifter. I dag er økonomi ofte så sammensat, at det er nødvendigt med en eller anden form for budget for at få det fulde overblik.
Men nogle glemmer, at et budget også skal være realistisk. Og at det skal overholdes. At sætte det hele op i et excel-ark er ikke nogen stor kunst – og der findes iøvrigt færdige budgetark, man kan dowloade gratis. Den virkelige kunst er, at få det hele til at passe – og at få det hele med. Der er enlig et par ting, som mange glemmer – og som resulterer i store overraskelser. Overraskelser store nok til at vælte budgettet…
Det er ofte de ting, der ikke bare indfinder sig hver måned, der giver kvaler:
Hvor mange penge koster din jul?
Julen er noget, som mange ikke budgetterer med. Derfor ender mange med røde tal på bundlinjen efter jul. Julen er det tidspunkt på året, hvor der bruges rigtigt mange penge. Hvis man ikke budgetterer og/eller sparer op til julen, skal alle julens udgifter tages af december måneds rådighedsbeløb. Det må nødvendigvis gå galt. Lægger man derimod penge til side hver måned året igennem, kommer man nemmere gennem julens økonomiske strabadser.
Hvis man hører til dem, der fejrer alle mulige andre højtider, skulle de måske også med?
Ferie er ikke gratis…
De fleste holder en ferie, der kommer til at koste betydeligt mere end det, man lever af til dagligt. alligevel er der mange, der ikke lægger nævneværdigt til side for at dække ferieomkostningerne. Igen: røde tal på bundlinjen. Det skal med i budgettet. Og det gælder ikke kun sommerferie. Andre ferier kan også koste kassen. Regn ud, hvor meget, I skal bruge – og tag det med i budgettet. Så ved I, at pengene er der. Og husk, at det ikke er nok bare at kunne betale rejsen – der bruges også penge på alt muligt andet når man er på ferie.
Sommerferie er en ting. Nogle bruger også en del på efterårsferie og – ikke mindst – vinterferie. En skitur for hele familien kan sagtens koste kassen.
Skal der være fest….
Skal I holde en rund fødselsdag, barnedåb, bryllup eller anden familiefest i løbet af året, så glem ikke at det nemt kan blive dyrt. Eller i hvert fald dyrere end man regner med. Da disse næppe kommer som en total overraskelse, er der ingen grund til, at det ikke skal med.
Nu kan det meget vel være, at der er lang tid til, men det er ingen grund til at det ikke skal medtages i budgettet. Dette er som regel planlagte aktiviteter – i en eller anden grad – så hvorfor lade sig “overraske” af det? Det kan jo ikke just kaldes “uforudsete udgifter”. Familiefester er planlagte – ofte lang tid på forhånd. Julen kommer på det samme tidspunkt hvert år – det kan næppe komme bag på nogen. Og sommerferien er heller ikke helt svær at forudse, vel?
Den nemmeste måde ville være at afsætte et beløb hver måned til at dække disse udgifter som et samlet hele. Prøv at regne ud, hvor meget i bruger på de forskellige ting i løbet af året. Del det med 12 – så har du det beløb, du skal lægge fra hver måned. Nej, lig hellere lige en 10-20 procent oveni – den slags udgifter undervurderes som ofte. Hvis ikke de er undervurderet har man ved året slutning en lille overraskelse i form af penge, man ikke fik brugt.