Der er masser af natcremer på markedet, den ene dyrere end den anden – og for og imod alt muligt. De lover guld g grønne skove. Men, desværre har det ikke noget på sig. I hvert fald ikke i det omfang, de lover. Men her kommer en natcreme som mange kan have glæde af, hvis de døjer med tør hud. Det er ganske enkelt Kopattesalve – som fås mange steder til en pris, der kun er en brøkdel af, hvad vi betaler for en natcreme.
Kopattesalve????
Ja, det er kopattesalve, som er godt mod tør hud – og det iøvrigt ikke kun i ansigtet. Og ikke kun på kopatter – hvis nogen skulle tage navnet alt for bogstaveligt! Brug det i stedet for natcremen, det er både billigere – og mere effektivt. Især i vinterhalvåret er der mange af os, der døjer med tør hud – rigtig tør hud. Det er aldrig lykkedes mig at finde almindelige cremer, derkan holde dette ned – men kopattesalven kan!
Kopattesalve har ingen signalværdi
– og signalværdi er nøjagtigt hvad du betaler for, hvis du køber den dyre natcreme. Signalværdien er det så-som-så med ved kopattesalven – det er måske ikke det, man ønsker at udstille i badeværelset eller på natbordet. Er du lidt træt af emballagen er der ikke andet at gøre end at hælde kopattesalven over i en anden emballage.
Billigste natcreme
Prisen er til gengæld ikke til at slå – jeg køber 200 ml. for 22 kr. i Netto. Prøv at sammenligne det med prisen på din natcreme. og 200 mil kopattesalve – det varer flere måneder. Og jeg er iøvrigt ikke den eneste, der har fundet ud af kopatetsalvens fortræffeligheder – jeg har hørt Pernille Ålund anbefale det i et af hendes talkshows.