Tandbørstehoveder til elektriske tandbørster er langtfra billige – i hvert fald ikke hvis de skal være de originale! Og kigger man i butikkerne, så er det konsekvent dem, man finder. Til den Oral-B tandbørste, jeg har, ligger prisen på de originale tandbørstehoveder i omegnen af 25 kr. pr. Hvilket har undret mig en smule engang imellem – i hvert fald hvis man tænker lidt over, hvad det i dag kan koste at producere den slags?
Til gengæld fik jeg selve tandbørsten ganske billigt, så jeg havde lidt en ide om, at det var lidt samme model som når man køber en billig printer for derefter at opdage, at blækpatronerne er hundedyre. Men blækpatroner fås jo i kopiversioner – så hvorfor skulle man ikke kunne købe uoriginale tandbørstehoveder?
Og det kan man naturligvis også – der skulle bare googles lidt. Jeg fandt frem til et tilbud på et såkaldt dealsite, som tilbød 8 tandbørstehoveder for 79,-. Så er vi lige pludselig nede i et pænt stykke under det halve af, hvad jeg normalt betaler. Jeg har modtaget tandbørstehovederne og har indtil nu ikke fundet nogen kvalitetsforskel – og regner heller ikke med at finde det.
Dette var ganske vist et begrænset tilbud, der vistnok kørte i en uge – og så var det slut. Af samme grund kan jeg ikke henvise direkte til dette tilbud. Men den slags kunne meget vel dukke op igen? Ellers kommer der et alternativ længere nede i indlægget!
Og jeg har da også siden set steder hvor de bliver solgt til en pris, der er en anelse højere – 59 kr. for 5. Det er stadig markant billigere end de originale af slagsen. Følg linket til hjemmesiden, der sender dem ud fragtfrit.
Genbrug af tandbørstehoveder?
Og nu hvor vi snakker om tandbørstehoveder: Vidste du, at de slidte tandbørstehoveder, du ellers smider ud, kan genbruges? Jo, det er ganske vist – du skal lige tænke dig om en ekstra gang før du smider dem ud. Læs indlægget om genbrug af tandbørstehovederne – jeg kan dog allerede her afsløre, at det ikke er tandbørstning, de skal bruges til….