Står du og mangler noget nyt? Købt noget brugt!

Det er ikke for at lave en morsom overskrift.  Har man en stram økonomi, er det faktisk en overvejelse værd, om det overhovedet er noget nyt, man skal have det. Er der overhovedet nogen grund til at styrte ud og anskaffe noget nyt? Har du pengene – og har du råd – er det ikke sikkert du behøver at gøre dig denne overvejelse. Men os, der har en stram økonomi bør nok gøre det. Måske skulle man gøre det under alle omstændigheder

Hellere genbrug end forbrugslån

Er økonomien så stram, at der kun er til dagen af vejen, ender man nemlig ofte med at låne sig frem. Dyre forbrugslån gør ikke økonomien bedre. Man kan sagtens få ”små, overkommelige afdrag”, men det betyder blot at lånet har en meget længere løbetid. Resultatet er, at du er endnu længere om at få afviklet gæld og  betaler endnu flere renter.

Mange muligheder – mange niveauer

Så, hvis din vaskemaskine, dit fjernsyn eller noget lignende pludselig afgår endeligt ved døden, kunne du overveje, om det er noget nyt, du har brug for.

Dit ”nye” TV kunne være alt fra topmodellen til 10-15.000 til et TV  købt i Den blå Avis eller via Facebook (der er masser af grupper, der formidler brugte ting – du kunne endda være heldigt, at det var gratis) for 200 kr.

Mange mennesker skifter ud i deres apparater, og derfor sælges de aflagte billigt ud. Brugthandel er blevet styrket gennem de sidste år – ikke mindst fordi det nu foregår over nettet. Der er efterhånden en del medier, der tilbyder dette – og det er ikke mere forbundet med udgifter at annoncere.

Tag det hele med i overvejelserne

Brugt behøver ikke være ældgammelt. Brugt behøver ikke være udtjent. Eftersom mange mennesker skifter ud ganske ofte, er der gode brugte ting på markedet. Ikke fordi det er i stykker, bare fordi det ikke mere lever op til deres krav. Derfor kan det jo sagtens være, det lever op til dine krav.

Men husk at få det hele med i overvejelserne. Har du overhovedet brug for noget nyt? Altså brug for – ikke lyst til. Og det er jo ikke helt det samme…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.