Tjah, hvad er egentlig forskellen? For der er vel forskel? Det kan være svært at finde grænsen mellem de to. Men jeg prøver alligevel. At være sparsommelig er selvfølgelig at passe godt på pengene, ikke købe overflødigt, sætte tæring efter næring osv. Ja, nu får jeg det til at lyde gennemført røvkedeligt, ikke. Lidt antikveret måske, noget med gamle dyder?
Men ikke så galt som nærig, vel? Nærig, nej, det er der ingen, der vil kaldes!
Sparsommelig? Nærig? Tjah….
Sparsommelighed er måske nok en dyd – men der må være grænser
Sparsommelig? Det kan dog meget vel opfattes positivt – især af folk, der virkelig har brug for at spare. Hvad angår “nærig” er det nok et negativt udtryk – uanset hvordan vi vender og drejer det. Helt pænt bliver det aldrig…
En definition kommer vi næppe frem til. Men egentlig er det vel sådan, at nærig er noget man er over for andre – ikke så meget over for en selv.
- Hvis jeg køber en brugt jakke til mig selv, så vil jeg blive betragtet som sparsommelig, mon ikke?
- Men hvis jeg køber en brugt jakke til min søn – så er jeg nærig…
Sparsommelighed sat på spidsen
Det er ikke meningen, man skal spare på alt. Eller vende hver af de 25-ører, vi slet ikke har mere! Meningen er mere, at man skal bruge sine penge rigtigt. Så man bruger pengene på de ting, som er vigtige – og dropper dem, der er mindre væsentlige.
Selvom det bliver en livsstil, skal man huske at sparsommelighed ikke er målet, det er midlet. Midlet til at få mere overskud – økonomisk og også personligt (fordi man ikke behøver bekymre sig så meget om penge mere).
Du behøver ikke være nærig
Altså: er du sparsommelig du på nogle områder for at få råd til noget andet. Eller bare for at få overskud – og undgå de røde tal. Summa Summarum: hvis du er sparsommelig, behøver du ikke at være nærig!
