Spar penge – køb den billige tandpasta

Så fik jeg – langt om længe – bekræftet en mistanke, jeg længe har haft. Nemlig at tandpasta bare er tandpasta. På trods af reklamer, hvor “førende tandlæger” anbefaler bestemte produkter.Nu er det svært at sige, hvordan tandlæger bliver førende. Selv er jeg kommet frem til at førende tandlæger simpelthen er dem, der tjener penge på tandpastareklamer….

De anbefaler ikke den tandpasta, der står på mit badeværelse. Den bliver der nemlig slet ikke reklameret for. Den er fra Lidl, så….

Billigste tandpasta får topkarakterer

Politiken.dk har fået vurderet tandpasta i forskellige prisklasser. Den billigste tandpasta, der er Viofluor fra Aldi, koster 7,16 kroner per 100 ml, mens en af de dyreste koster 31,95 per 100 ml. Dette forhindrer dog ikke Viofluor i at få topkarakterer – så den må være den reelle testvinder. Der er altså mange penge at spare, hvis du holder dig til de billigste – og knap så kendte – tandpastaer frem for de dyre og populære mærker.

Der er altså ikke belæg for, at de tandpastamærker, som de førende tandlæger lovpriser, er pengene værd.

Hvidere tænder?

Tandpasta, der skulle forestille at gøre tænderne hvidere, skal man holde sig fra. De indeholder nemlig slibemiddel, der i stedet beskadiger tænderne.

Læs hele testen på http://politiken.dk/tjek/dagligliv/forbrugtest/testkropspleje/article810563.ece

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.