Pasfotos – lav dem selv – og spar penge

Pasfotos er ikke billige. Du betaler ofte 60-100 kr. for 4 – ikke altid særligt gode – pasfotos. Synes du, det er alt for dyrt for 4 små fotos, har du helt ret. Prøv i stedet  dette.

Husk dog altid, at der er specielle krav til pasfotos. Du kan lave dem selv, men de skal naturligvis opfylde alle de kriterier, som findes. Og regler kan ændre sig løbende – så hold øje med de til enhver tid gældende regler for pasfotos.

Sådan laver du selv et pasfoto – billigt

Tag et godt foto med dit digitalkamera. Har du ikke et, så lån et. Har du et godt papirbillede kan du evt. scanne det ind. Men kig lige ordentligt på kvaliteten. Hver gang en billede scannes ind eller printes ud, undergår det et kvalitetstab.

Skær billedet i passende størrelse. I dit billedprogram opretter du et billede på 10×15 (alm. fotostørrelse).

Herefter  sætter du det lille foto ind så mange gange, der nu er plads til. Der vil kunne være 6-8 stk.

Læg det på en CD-rom eller USB-nøgle og få det fremkaldt ved en fotohandler (pris 3-4 kr.). Hvis det ikke er en hastesag kan du bare fremkalde det sammen med dine andre digitalfotos , så koster det næppe mere end 1 kr. i fremkaldelse. Og og på dette billede er der 6-8 pasfotos, vel at mærke.

NB: Har du en god fotoprinter, kan du evt. selv printe det.

Her er kravene til et korrekt pasfoto

Det er meget vigtigt, at du følger de regler, der findes for et gyldigt pasfoto.

  • Størrelse: 35 x 45 mm
  • Dit hoved skal være skal være 25 – 35 mm højt
  • Billedet skal være ubrugt
  • Billedet skal være på tyndt fotopapir
  • Billedet skal have tydelig kontrast mellem ansigt og baggrund. Der må ikke være skygger
  • Begge øjne og højre øre skal være synlige.

Hold øje med regler for pasfoto

OPDATERING

Jeg kan se at reglerne for pasfotos strammes mere og mere. Så derfor vil jeg opfordre til, at du læser, denne artikel i Politiken.dk. Politiets krav til et pasfoto. Her kan du læse de aktuelle regler. Der er desuden en guide (med billedeksempel) som du kan bruge. Sørg for, at dit foto er i orden, før du sætter det i trykken.

I øjeblikket falder masser af automatbilleder igennem. Det er vigtigt, at man følger disse regler – ellers bliver billedet simpelthen afvist. Det er iøvrigt samme risiko, man løber, hvis man får taget fotoet i en automat. Tager man det selv, kan man i det mindste se, om det overholder kravene før man sender det i trykken. Gør det ikke det, må man bare tage et nyt. Det er det gode ved den digitale fotografering – bordet fanger ikke så samme måde som dengang man brugte de analoge kameraer.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.