I opgangstider ser vi, at flere og flere framelder sig a-kassen, fordi de ikke regner med at blive arbejdsløse. Andre igen fravælger den fordi de regner med at de kan få kontanthjælp automatisk. Det er dog langtfra rigtigt. Det er en myte – en myte, der lever i bedste velgående.
774.000 danskere i arbejde ikke kan få dagpenge, hvis de bliver fyret – og en stor del af dem kan heller ikke få kontanthjælp hvis de skulle blive fyret. Og det er faktisk en stor del af arbejdsstyrken, der står uforsikrede.
A-kassen er din forsikring
Din a-kasse er nemlig din arbejdsløshedsforsikring Den må du ikke spare væk. Hverken fordi du tror, at netop du ikke kan blive arbejdsløs. Man kan nemlig miste sit job af mange grunde. Sygdom, nedskæringer, flytning, firmalukning osv.
Kontanthjælp til dem, der intet ejer
Politiken.dk skriver:
Du må altså intet eje, hvis du skal have kontanthjælp. Ejer du noget, skal du sælge det og leve af det. Og skal du have penge fra a-kassen, skal du have været medlem (i arbejde) i mindst et år. Man kan ikke bare melde sig ind, hvis uheldet er ude. Står du uden for a-kasse, bør du overveje det nøje. Som minimum bør du sætte dig ind i regler, så du ved, hvad der sker, hvis uheldet er ude. Jeg ved godt, at a-kassen er en dyr, månedlig post, men det kan blive meget dyrere uden den.
A-kasser i forskellige prisklasser
Til gengæld er ikke alle a-kasser lige dyre. Ligesom du kun behøver at betale a-kasse-bidrag – ikke nødvendigvis fagforening – for at være forsikret. Så det kan gøres billigere, men bør ikke fravælges helt – medmindre man ved nøjagtigt, hvad man går ind til!
Jeg vil forsøge at kortlægge priserne på fagforeninger/a-kasser. Det vil komme med i et senere indlæg.
Læs også i Politiken.dk: Har du fravalgt A-kasse?