Når varerne bare dumper ned i indkøbsvognen

Det betyder mere end vi lige går og tænker over! Mange af os kender det kun alt for godt! Ved kassen forlanger de 169,50. Og det er måske en smule overraskende taget i betragtning, at du egentlig kun skulle have et rugbrød, en pose kartofler, 2 liter letmælk og 10 bananer. Og nu er kurven fuld af varer og regningen langt højere end godt er!

Så hvad er der lige sket? De fleste kender udmærket godt scenariet.  At købe ind på må og få er halvfarligt – i hvert fald for ens økonomi! Måske er eksemplet lidt på spidsen, men der er ingen tvivl om at mange mennesker slæber mere til huse end godt er. Hvorfor går det så galt?

Man skal ikke “komme til at købe”!

Man er måske nok ikke blevet snydt – ikke direkte, i hvert fald. Men man er helt klart blevet lokket til at købe langt mere end man havde brug for. Ofte er det tilbudsvarer eller slagsvarer, man “kommer til at købe”. Og det kan meget vel give fornemmelsen af at man har sparet penge. Men er det noget, man slet ikke har brug for, har man naturligvis ikke sparet nogetsomhelst – tværtimod! Og så er det sådan set lige meget hvor billigt, det er….

Det gode råd hedder naturligvis at vi skal modstå det pres for at købe mere, som butikkerne lægger på os. Men det er naturligvis lettere sagt end gjort. Det er snedigt lagt an og det er ikke et tilfælde, at vi forkøber os. Det er meningen – forretningernes mening, altså! Hvis vi selv har en anden mening om det, kræver det, at vi gør andet og mere end bare at sætte sig for at stå imod.

Supermarkederne lokker – hvad er dit modtræk?

Her kommer et par meget simple tricks. Og husk, at det ene udelukker jo ikke det andet:

Lav en indkøbsliste. Det vil sige, at du medbringer en liste, der fortæller nøjagtigt, hvad du skal have. Hverken mere eller mindre. Er det ikke på listen, er det ikke noget, du har brug for – og du lader det derfor ligge. Egentlig en ganske simpel metoden, der dog kræver, at indkøbslisten overholdes til punkt og prikke!

Medbring ikke flere penge end du skal bruge. Og medbring ikke kort. Det plejer også at lægge en dæmper på begejstringen. For skal du impulskøbe, bliver du nødt til fravælge noget andet. Så er der ikke noget, der bare kan dumpe ned i vognen uden at man er nødt til at tænke over det.

Køb ind så få gange som muligt! Jo færre gange, du er ude at købe ind, jo mindre er du eksponeret for alle de fristelser, der er stillet frem. Det burde være muligt at handle ind en – max. 2 – gange om ugen hvis man går systematisk til værks. Det kræver en indkøbsliste, for ellers risikerer man at glemme noget – og så kommer man til at købe ind en ekstra gang alligevel. Dette er samtidigt langt mindre tidskrævende end hvis man køber ind på må og få.

Tag aldrig i supermarkedet bare for at kigge. Gå kun derind hvis du skal noget – og hold dig så til det. Man kan sagtens lade være med at impulskøbe i supermarkedet – det kommer bare ikke af sig selv. Supermarkederne er fuldt bevidste om, hvordan man placerer Varerne så kunderne køber mest muligt. Og det er en fælden, man nemt ryger i hvis ikke man har et modtræk.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.