“Det er så billigt – det kan da ikke være godt”! Ja, det er rigtigt – sådan er der mange, der siger. “Den er godt nok billig – sig mig, hvad der der galt med den?” – denne kommentar har jeg flere gange hørt på mit arbejde. Og der var ikke noget galt med produktet, kan jeg hilse at sige. Men problemet i denne sammenhæng er, at vi bruger prisen som pejlemærke for, hvor godt et produkt er.
Det kan godt være, at man kunne drage disse konklusioner engang – men ikke mere! Ikke at man ikke kan få et bedre produkt hvis man betaler mere. Det er bare ikke givet, at noget er bedre fordi det koster mere. Og det er ikke altid let at gennemskue, hvorfor ting koster det, de koster…
Pris og kvalitet – hmmm…
Du kan ikke længere bruge prisen som indikator for, hvad en vare er værd! Pris og kvalitet går ikke hånd i hånd. I hvert fald kun til en vis grænse. Prisen på et produkt er dannet på mange faktorer – hvoraf produktionsomkostninger ofte er den mindste. Avancer og distribution spiller en vis rolle.
Og ikke mindst markedsføringen er vigtig. For man mærkevarer, er den post meget tungere end de andre omkostninger. Og hvem er det, der skal betale for markedsføringen i den sidste ende? Rigtigt, det er dig – altså hvis du køber produktet.
Prissætning er en kompliceret ting
Så en pris er ikke bare et spørgsmål om, hvordan og af hvad produktet er lavet. Men måske mere, hvordan det er markedsført. og hvad det er markedsført som. Selvom man ved, at mange discountvarer produceres side om side med mærkevarer – og måske endda er det samme i en anden indpakning – vælger mange mærkevaren.
Prøv dig frem – det er ikke farligt
Er man i tvivl om, hvorvidt discountleverpostejen er lige så god som Stryhns? Lad det komme an på en prøve! Det er trods alt begrænset, hvad en leverpostej koster? Om en billig creme kan erstatte den dyre, opreklamerede mærkevarecreme. Lad det komme an på en prøve – du sætter ikke mere på spil end den billige creme koster. Kan discountcola’en konkurrere med Coca Cola? Og hvordan kan man overhovedet tale om kvalitet, når emnet i bund og grund er underlødigt sukkervand – uanset hvem der måtte have produceret det?
Snakker vi om produkter, der ikke just “koster en bondegård” er det måske vejen frem. Prøv dig lidt frem – risikoen er begrænset. Finder du til gengæld, at den billige version er ganske OK, er der jo mange penge at spare fremover.
Med bind for øjnene
Vi ved, at det gælder for fødevarerne – men det er tvivlsomt om det kun er her, det gør sig gældende. Så kunne man så tro, at jeg ville sige, at man bare skal købe det billigste. Gid det var så vel – men der findes også meget bras – af al mulig slags. En indikator for om forskellen overhovedet er så stor som prisen indikerer, er at læse de blindtests, der laves – for eksempel i Rabatten.
Pointen er, at man skal sammenligne – og bruge sin sunde fornuft. Uanset hvad det er, man køber. Og huske ikke at lade sig forblænde af, hvad ting hedder. At sætte “mærker” på ting er en oplagt måde at gøre ting dyrere på. Prøv at vurdere om ting er bedre i bestemte mærker – eller bare dyrere? Er det ikke noget dyrt, skal du huske, at du ikke risikerer mere end du giver ud! Lad det komme an på en prøve.