Kildevandet kan du roligt spare væk

Vand på flaske var for ganske få år siden noget man købte når man var i udlandet – for at undgå mavebesvær. Idag er det overalt herhjemme. Meget af det koster endda lige så meget som sodavand – og der er TV-reklamer for det.  Det giver sig ud for at være meget bedre end postevandet. For bare få år siden, ville man have forsvoret, at det kunne ske! Men spar dine penge – og gør det med sindsro. Kildevandet er hverken værre eller bedre end det, du får ud af hanen. Kun dyrere – og det har vi vel ikke ligefrem brug for?

Postevand er 800 gange billigere…

Postevand er op til 800 gange billigere – og alligevel ligeså godt. Det er da en prisforskel, der er til at tage og føle på. Hvis du plejer at købe den slags, er der virkelig noget at spare. 24 timer har lavet en blindtest – og den talte sit tydelige sprog. Der er sådan set ikke noget revolutionerende nyt i dette. Disse blindtests er lavet før – og de er som regel ikke faldet ud til kildevandets fordel. Og tager man prisen med som parameter, forsvinder enhver tvivl. Det er faktisk det bedste produkt. Alligevel sælges der masser af kildevand. Men det behøver jo ikke være alle, der hopper på vognen.

 I nogle tilfælde er kildevandet faktisk værre rent sundhedsmæssigt – det dog mest fordi der er skadelige kemiske stoffer i den plastikflaske, man køber vandet i. Der er lavet flere tests, der bekræfter dette – alligevel fortsætter salget ufortrødent. Verden vil bedrages…

Læs mere om test af kildevand

Vil du gerne have vand på flaske…

Indrømmet – vand på flaske er praktisk engang imellem. Man kan have det med i tasken. Have det med sig alle vegne. Og mange mennesker er vant til, at vand er noget, man altid har lige ved hånden. Men vil du samtidig undgå at betale kassen for det, er der kun  en vej frem for dig: Du hælder det selv i flasken! Og hver gang, du genopfylder flasken, så tænk engang på, hvor meget det ville koste, hvis det var andre, der fyldte den for dig? Det kan vel i sig selv være motiverende for at gå over til det almindelige vandhanevand?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.