Hvorfor bruger vi for mange penge, når vi udmærket ved, vi ikke har råd? Hvorfor skal vi med vold og magt have nyt, når det gamle stadig virker? Hvorfor skal det lige være den der bil – og ikke en billigere model? Hvorfor dit og hvorfor dat? Nå, ja, ret skal være ret, mange mennesker kender deres økonomi ganske udmærket – og lever efter den. Heldigvis.
Men hvad hvis nu naboen/vennerne/kollegerne har alt det, man ikke selv har råd til. Skal man så stadig leve som efter den regel, der hedder, at har dun ikke råd, så kan du ikke købe?
“Sætte tæring efter næring” – BVADR
Men desværre er der stadig mange, der ikke gør – og det bringer dem i den sidste ende i økonomisk uføre. Og så kan jeg komme med alt det der kedelige , gammeldags med at sætte “tæring efter næring” og “yde før man kan nyde” – så det lader jeg være med. Problemet er desværre ofte “de andre”. Altså de venner, naboer og bekendte, hvis forbrug vi efterligner.
Keeping it up with the Jones’es?
Dette er den amerikanske version – holde trit med “the Jones’es”. Men fænomenet er måske lige så dansk, som det er amerikansk. Her er det bare Hansen’erne du skal hole trit med . Jeg tror meget få kan sige sig helt fri her. Forbrug – eller i hvert fald overforbrug – er en smitsom sygdom. Desværre en sygdom, der ikke kan vaccineres imod. Måske er det på retur, men man fornemmer stadig stemningen af de 3 f’er – forbrugerfest, friværdi og fladskærm – nu, hvor friværdi ikke mere gør fri.
Argumenterne – for og imod
- Hvis de har råd, ja så har vi vel også? Nej, det er ikke sikkert. Hverken at de har råd – eller at du har råd. Hvor indgående kender vi deres økonomi? Nej, vel?
- En større bil er nu engang mere sikker. Nej, det er ikke sikkert.Men det er sikkert, at den er større – og dermed ofte dyrere.
- Vores børn skal ikke mangle noget. Ja, ja, så er det børnene der bliver brugt. Er de blevet spurgt. Jo, hvis du spørger dem, vil de gerne have alt mellem himmel og jord. Men du bestemmer – indtil de er gamle nok til selv at tjene penge. Og det er en helt anden historie.
- Vi går ind for at købe kvalitet. Dette er noget, som ofte sætter en prop i for indvendingerne. Hvem kan være modstander af kvalitet. Men du kan få lige så meget kvalitet, som du har råd til. Og hvad er iøvrigt kvalitet? For mange mennesker er kvalitet ikke bare holdbarhed, men bestemte mærker eller design. Ved elektronik kan det dække over, at ting skal være nye og have mange funktioner.
Har du hørt dem før? Om ikke andet har vi vist fået dem alle sammen – og flere til – i Luksusfælden på TV3.
HUSK: Du bestemmer dit forbrug!
Hvad andre siger, må være sekundært. Spørgsmålet er også, om de siger så meget. Om det bedømmer os på vores forbrug i det omfang, vi tror? Og, hvis de gør, hvem fortæller det så mest om?
Det er dig der bestemmer, hvad du vil bruge dine penge til. Fordi det er dig, der tjener dem. Det er dig, der ikke har penge sidst på måneden, hvis det ikke hænger sammen. Det er dig, der ryger på røven hvis det glipper. Og dig, der skal ud tage overarbejde, hvis der skal tjenes flere penge. Ikke naboen – eller vennerne. Derfor.
Sommetider er det fordi man ikke vil bruge lidt tid på at optimere sin økonomi, for man behøver ikke altid gå på kompromis med kvaliteten for at få tingene billigere.
Jeg kender i hvert fald godt det med at det halter sidst på måneden. Jeg har tidligere droslet ned på kvaliteten jo længere hen på måneden man kommer. I sidste måned hjalp et firma jeg stødte på på nettet med gratis at tilpasse mit mobilabonnement, Internet og fagforening så det kom til at passe til mit nuværende behov. Jeg troede faktisk ikke at jeg kunne få det billigere, men nu er mine udgifter faldet med omkring 350 kr. om måneden, og det er jo også penge! Selvom de godt nok lovede at de kunne spare mig for mindst 5000 kr om året. Siden hed vidst noget med sparia eller sparea. Derudover er jeg blevet mere bevidst om hvad jeg bruger mine penge på 🙂
Hej Karen-Lis,
Jeg tror netop, at det der med at være bevidst om, hvad man bruger pengene til, er noget af det vigtigste. For det giver en mulighed for at prioritere. For at se, hvor meget, man reelt bruge på det ene og det andet. Og det ikke altid kvalitet, man betaler for, når man bruger mange penge.
350,- om måneden er jo bestemt en slags penge. Det er 4200 om året, så vidt jeg kan regne ud. Og det er jo faktisk efter skat. hvis du tjener 4200 ekstra om året, så er skattevæsenet der med det samme. Hvis du sparer 4200 om året, skal du ikke beskattes.
Så det er ikke altid den bedste løsning bare at arbejde mere og dermed tjene mere…
KH. Astrid