Køb genopladelige batterier

Gå over til genopladelige batterier – det er bedre for din økonomi og det er bedre for miljøet. Kort sagt en winn-winn-situation. Batterier bruges idag til et utal af ting, så der er penge at spare. Specielt der, hvor der er børn, er der et umådeholdent forbrug af batterier. Hvor et engangsbatteri koster mellem 2 og 10 kroner pr. stk – alt efter type, koster en genopladning af et batteri 10-20 øre pr. gang. Så det er en ganske anden historie – og noget, der er en overvejelse værd!

Genoplad batterierne – igen og igen

Mange genopladelige batterier kan oplades op til 1000 gange. Og så er det pludselig et helt andet regnestykke. At batterierne, når de skal anskaffes, er noget dyrere end engangbatterier, afholder mange fra at købe dem. Kan det virkelig betale sig? Ja, det kan betale sig at genoplade batterier – i allerhøjeste grad!

Genopladelige batterier – en god investering

Man skal dog lægge ud med at anskaffe batterilader og de genopladelige batterier. Vil man ikke bruge for mange penge i første omgang, er det en god ide at starte med at erstatte de batterityper, man bruger mest;  for de flestes vedkommende vil det være AA og AAA batterier.

Man kan anskaffe sig en lader, der kan bruges til begge. Den kan ofte købes til godt 200 kr. prisen inkluderer så et sæt (= 4 stk.) af hver af batterierne. Et sæt med 4 af hver (uden oplader) af batterierne kan fås fra ca. 100 kr.

Billige batterier fremover

Så er du – for 2-300 – måske 400 – kr. i “startkapital” – godt igang med projekt “Oplad batterierne”. Brug fremover pengene på flere genopladelige batterier – i stedet for engangbatterier. Efter en periode har du dem, du har brug for i din husholdning. Og så behøver du ikke købe batterier i meget lang tid.

Lavere priser på batterier

Det er en begrænset investering – og en investering, der hurtigt tjener sig selv ind. Priserne på genopladelige batterier har været på nedadgående de sidste par år – en udvikling, der meget vel kunne fortsætte.

Start med at bruge genopladelige batterier i de apparater, der bruger meget batteri og de apparater du bruger meget. Brug – indtil videre – almindelige batterier i de apparater du bruger sjældent – den kan du senere skifte. På den måde får du mest ud af din investering.

NB: Det frarådes genopladelige batterier i røgalarmer, da batterierne er tilbøjelige til at tabe pusten, når de sidder i apparatet lang tid uden at blive brugt.

Suppler – og hold øje med priserne

Så kan du, hen ad vejen, supplere din batterier/ladere – indtil du efterhånden kommer frem til stort set kun at have genopladelige batterier. Da batterierne kan oplades op til 1000 gange, vil det herefter være yderst begrænset, hvor tit du reelt skal udskifte batterier. Så det koster kun forbruget af elektricitet – og det er meget begrænset, hvor meget de genopladelige batterier kan sluge.

Gratis opladning af batterier?

Skulle du nu blive hel bidt af din investering og få lyst til at “optimere” yderligere, er der faktisk en mulighed mere. Du kan nemlig spare strømmen også! Der er ved at komme soldrevne opladere på markedet, som sælges fra omkring 100 kr. Se mere på Solkraft.dk

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.