Køb det når du ikke mangler det!

Det lyder en smule dumt, men forklaring følger. Hvorfor købe når man ikke mangler? Egentlig betyder det bare, at man ikke skal vente til man virkelig mangler det. Hvis pæren (LED, naturligvis) i min lampe springer og jeg går ned i mit lokale supermarked for at købe en, kommer jeg til at betale omkring 50 kr. Nu er det sådan, at jeg køber når tilbuddene er der, så de pærer, jeg har liggende koster 10-20 kr.

Men det er jo ikke sikkert, der er et tilbud lige når min pære springer, slet ikke et tilbud lige i nærheden. Faktisk er det modsatte som oftest tilfældet. Ydermere betyder det, at man skal bruge energi på at gå ud og hente det. Og tid. Dette er bare et eksempel. Jeg vil givetvis også løbe tør for kaffe, når der intet er på tilbud. Eller toiletpapir, batterier, hårshampo osv. Ja, i kiosken koster det dobbelt op.

En ekstra reservenøgle – placeret et sted, du aktid kan få fat i den? Den er næppe særlig dyr, jeg tror, jeg betalte 35,- sidat – men man kan jo ikke sige, det er et skut behov. Men den dag, hvor den sparer dig for at skulle ringe efter en låsesmed, vil den vise sig at være en god investering.

Alle de små ting…

Mange har tendens til at købe bilting som olie, kølervæske, bremsevæske osv. når lampen lyser rødt – og ikke før. Hvor det nærmeste sted garanteret er en tankstation med skyhøje priser. Tankstationerne kender til de vaner og kan derfor tillade sig de ofte uhyrlige priser. For hvem shopper rundt og sammenligner priser når der er en advarselslampe, der lyser rødt? Nej, vel? Ofte sparer man halvdelen eller mere ved at købe det ind på anden vis. Hvor man kan få den rigtige pris.

Lappegrej til cyklen? Heller ikke her er det en god ide at ende på tanken – de ved godt hvad de vil have for den slags. For slet ikke at snakke om, hvad det kommer til at koste hvis du skal have cykelhandleren til at lappe cyklen i stedet for at lappe den selv?

Hovedpinepiller? Hvis du ikke har dem i huset, kan du være vis på, at hovedpinen opstår på en søndag, hvor der ikke er andre steder du kan få pillerne end en kiosk, hvor man allernådigst kan få lov at købe en ti-stykspakke til overpris. Og hvis den så oveni købet befinder sig et stykke væk – så der løber udgifter på i form at en tur i bilen?

Ikke for at male fanden på væggen….

Småpenge

Hvis du er træt af at betale overpris i sitationer, hvor du skal bruge noget i en fart, så overvej, hvor du med fordel kunne blive “lagetførende”. Billede: ASSY / Pixabay

Undgå kiosk og tankstation

Konvolutter kan man for eksempel købe meget billigt engang imellem og så have et lille lager. Jeg har været ude for pludselig at skulle sende noget og købte en konvolut i en kiosk. Den kostede det samme, som jeg er vant til at betale for 10. Siden da har jeg sørget for at være lagerførende.

Pointen er, at skal du bruge det i en fart, så har du ikke tid til at sammenligne priser, og shoppe rundt. Er det uden for lukketid – eller bor man lidt afsides – havner man nemt i kiosken eller på tankstationen. Og deres forretning er tildels baseret på folk, der lige er løbet tør for både dit eller dat – på det forkerte tidspunkt. Og prisen er derefter.

Læg din egen plan

Det er selvfølgelig individuelt, hvilke områder, der er aktuelle for den enkelte. Læg mærke til næste gang du betaler en pris, der er irriterende høj: Er det noget, du kan undgå fremover?

Vi skal selvfølgelig ikke være lagerførende med alt – det må være op til den enkelte at finde ud af, hvad der er relevant. der er også den mulighed at holde øje med de gange, hvor man pludselig står og mangler noget – og er nødt til at betale overpris? Eller køre langt efter det – for kørsel er jo også stærkt fordyrende. Og glem ikke, at det sparer dig en masse besvær!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.