Julehandel og købelov: Kender du dine rettigheder?

Dette kan måske betragtes som en repetition – jeg har skrevet om det før. Men netop julehandlen gør det topaktuelt – igen. Mange tror, de kender købeloven – men kender den ikke godt nok. Desværre, for det får nogen til at regne med et bytteret eller returret, som købeloven ikke giver dem. Og netop i denne gavetid er det uheldigt. Det er ikke nok at læse op på det, når uheldet er ude. Det skal være baggrundsviden.

Returret? Bytteret?

Det er to forskellige ting, skal man huske – og der er mange, der tager fejl af dem. Man tror man kan returnere varen, og så viser det sig, at man kun kan bytte til noget andet i butikken. Og ved du i øvrigt, at købeloven ikke  automatisk giver dig returret – eller bytteret?

Det er vigtigt at vide, hvor man står. Og netop på dette punkt bliver mange overraskede. De kan ikke returnere varen – og butikken har loven på sin side.

Faktisk chokerer det mange, at de ikke har de rettigheder, de tror, de har. Læs blandt andet denne artikel på Politiken.dk: Du har ingen bytteret på julegaven. Det vil sikkert overraske mange, at det er sådan. Men står man i en dum situation, hvor man gerne vil bytte eller returnere en vare, risikerer man at få nej. Og man risikerer, at butikken har retten på sin side.

Hvor meget ved du?

Kender du dine rettigheder som forbruger? Ved du, hvornår du kan kræve at få en vare byttet eller hvornår du kan få dine penge retur?  Og hvornår sælger kan afvise dine krav? Kan du kræve din defekte vare byttet eller returneret? Eller måske bare repareret? Hvor længe skal du vente? Og hvem har bevisbyrden?

Dette er langt fra de eneste spørgsmål, jeg kunne stille. Men det er ikke så svært som det lyder. Man skal bare lære Købeloven at kende. Ved man på forhånd, hvor man står, kan det spare en for problemer. Giver butikken ingen automatisk returret, kan man måske få en, hvis man spørger (få det noteret på kvitteringen). Eller man kan vælge ikke at handle i butikken. Man har i det mindste valget.

Det er også rart at vide, hvor grænsen går for, hvor mange gange butikken må sende ens telefon til reparation. Og hvor grænsen er for, hvor længe man skal vente. Og hvornår man kan forlange, at handlen går tilbage.

Ved at kende sin ret og pligt, kan man spare sig selv for både udgifter – og ærgrelser.

De fleste har også svært ved at få styr på hvor omfattende og hvor lang reklamationsret, vi har. Læs artiklen  Kringlet købelov møder kritik der kommer med det skræmmende resultat at 56 pct. af de adspurgte i undersøgelsen ikke kender det rigtige svar, når de bliver spurgt om, hvor lang reklamationsret loven giver os. 56% er over halvdelen af os. Er du en af dem?

De handlende kender den heller ikke godt nok..

En anden grund til at du skal kende købeloven – ordenligt – er, at du ikke kan stole på, at de butikker, du handler i, kender den. Nogle kender ikke reglerne. Andre misfortolker den, hvilket man godt kan, den er ikke ukompliceret. Andre igen kender den, men følger den måske ikke helt. Læs artiklen “Kringlet købelov møder kritik” fra Politiken.dk.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.