For meget rod – og for få penge? Er det din situation? Så er der mulighed for at lade de to ting udligne hinanden. Der kan være penge i at rydde op – hvis man er klar til at gå drastisk til værks. Mens man rydder op, skal man være parat til at skille sig af med det, man ikke bruger – og sælge det. Det giver nogle penge i kassen. For man vil givetvis opdage, hvad det var, man ikke havde brug for. Planen må være at undgå at anskaffe de ting, man alligevel ikke har brug for. Så der er faktisk større gevinst at hente på den lange bane.
Ryd op og kom til bunds
Hvis man derimod rydder op og bare stabler tingene på en anden måde, vil det givetvis være et tilbagevendende problem. Havner tingene i pulterrummet eller på loftet, er det egentlig bare at flytte rodet et sted hen, hvor det ikke kan ses. Og så er problemet jo langtfra løst.
Ryd op og tjen penge
Sørg for at få sorteret grundigt. De ting, du ikke har brugt i et år, er der god grund til at kigge kritisk på. De ting, du havde glemt, du havde, kommer du næppe til at savne. Hvis du har tendens til at hænge fast i tingene og prøve at undgå at smide væk, er det en god ide, at få hjælp. En anden persons kritiske øjne, kan være virkeligt godt for processen.
Alt efter hvad og hvor meget, du får skrabet sammen, kan du:
- Holde et garagesalg eller loppemarked – måske sammen med andre
- Bestille plads på et bagagerumsmarked
- Større ting kan du sælge i Den Blå Avis eller i Gul og Gratis. Dyrere ting kan være mere egnet til auktioner, som QXl.
Det er rart at komme rodet til livs – og er der penge i det, er det endnu bedre. Skal man se mere langsigtet på det, skal man prøve at identificere de ting, der aldrig skulle være kommet ind i huset. Man bruger penge på dem – og det eneste, de gør, er at fylde op. En sådan grundig oprydning giver en chancen for at se, hvilke indkøb, man skulle have indgået. Og bruge det fremover. Nogle har oven i købet den regel, at skal der en ny ting ind i huset, så skal der også en ting ud. Og det kan sætte en dæmper for begejstringen når det handler om nyanskaffelser.