Gode grunde til overforbrug?

Ja, man skulle jo synes, at de skulle være rigtigt gode! Når masser af mennesker tager forbrugslån for at købe det ene eller det andet, burde der være gode grunde. Ikke kun for at holde et vist forbrugsniveau? Men det er blevet så  almindeligt at låne, at mange ikke tænker så meget over det – for de gør de andre jo også. og det er jo i mange tilfælde rigtigt nok.

Men det har også givet os en gældskultur, som er en smule farlig – mest for dem, der har svært ved at tilbagebetale.

De, der har fulgt med i Luksusfælden, har nok ofte observeret at det mange gange kniber lidt med erkendelsen af det sidste – nemlig at hver en krone skal  tilbagebetales med renter og renters rente. Men sådan er det jo med lån.

Vi vil have det hele – NU

Men hvis ikke det direkte er sådan, at vaskemaskinen er kaput og man ikke kan få vasket tøj – eller et lignende scenarie – hvorfor så overhovedet låne penge? Hvorfor gældsætte sig for nyt fladskærms-TV, Mallorca-rejse eller nyt køkken? Altså hvis man ikke har råd. Vi vil gerne have det hele –  og vi vil bestemt ikke vente til pengene er der. Og det er vi nok heller ikke vant til:

Den bevidste overforbruger?

Det kan faktisk være svært at argumentere for. Men som man ofte ser, har deltagerne et par trumfer i ærmet. De ting, som er svære at argumentere imod – eller svare igen på:

• Sikkerheds-kortet: En lille bil er ikke sikker som en stor. Det lyder selvfølgeligt rigtigt, men jeg er ikke sikker på, at der er videnskabeligt belæg for det.
  

  

• Børnekortet: Mine børn skal ikke have brugte ting. Det bedste er ikke for godt til mine børn. Og det kommer til at lyde rigtigt godt, ansvarsfuldt. MEN. Man kan købe alt fra nyt, hvis man har pengene til det.  Og måske er det bedste ikke for godt til børnene, men måske er det for dyrt?
• Kvalitets-kortet. Man kan lige så godt købe kvalitet med det samme.Det er det bedste i længden. Hvem kan argumentere mod det uden at se ud som en rigtig brug-og-smid-væk-gris? MEN. Man kan få lige nøjagtig den kvalitet, man har råd til. Og sommetider er det jo også galt med kvantiteten. Desværre er der også det problem, at for mange knytter kvalitet sig til bestemte mærker. Så betaler man for design – mere end for kvalitet.

Der er ikke noget galt i at omgive sig med kvalitet.  At købe nyt. At give sine børn det bedste. At ønske en fed bil.  At omgive sig med det bedste. Der er bare et lille problem. .Man skal bare have råd til det. Men  så behøver man jo i øvrigt ikke alle argumenterne, vel? Når man overforbruger, bruger man penge, man ikke har. Og det er i virkeligheden det, der er problemet. Det er ikke noget, vi har ret til – men måske noget, vi har råd til.