Færdigretter? Lav dem selv – billigt!

Færdigretter fra supermarkedets frysedisk er hurtig og nem mad. Der er sådan set ikke nogen i vejen med den – og prisen på 20-30 kroner virker jo heller ikke alarmerende. Det er dog dyrere end man lige skulle tro. Portionerne er ikke store nok til at man – i hvert fald for de flestes vedkommende – kan blive mæt. Udover det kan det gøres meget billigere, hvis man laver det selv.

Lav dine egne færdigretter

Nu ved jeg godt, at grunden til, at mange køber færdigretterne er, at de ikke har lyst til at stå og lave mad hver eneste dag.

Og det er også det, jeg prøver at tilgodese med dette forslag. I virkeligheden skal man gøre det, som amerikanerne kalder “cook in bulk” – altså lave mad i store portioner. For derefter at dele det op i passende portioner og fryse det ned. Og de er så de “færdigretter”, jeg taler om. Det er naturligvis noget, man skal sætte i system. Når først det er gjort, vil man opdage, at det er meget nemmere – i den sidste ende.

Ideelt til singler eller andre små husstande.

Mange singler synes ikke de vil lave mad bare til sig selv. Enlige forsørgere kunne også høre til målgruppen – for der spares både tid og penge. Og det er der jo ikke for meget af.

Billigere og bedre færdigretter

Alle de retter, du kan købe færdige i supermarkedet, kan du lave selv. Både bedre og billigere.

Og hvad angår det med at fryse ned: Hvis de kan fryse det ned, så kan du vel også.

Måske har du ikke lyst til at stå og lave mad hver dag – men hvad med en gang eller 2 om ugen? Mere skal der ikke til – når man så er igang i køkkenet, skal man naturligvis storproducere. Der er penge at spare. Se for eksempel dette lille film-eksempel – hentet fra jyskebank.tv’s sparesektion.  Suhrs Husholdningskole kigger for det første på, hvor lidt mad, der egentlig er i en færdigret. Herefter laver de en lignende ret – til en ganske anden pris.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.