Ja, shopping-mekka er måske en stort ord. Indkøbsmæssigt er det måske snarere ”det nye Tyskland”. Priserne er nemlig så lave, at de er på omgangshøjde med de priser, vi er vant til at betale syd for grænsen. I øjeblikket måske endda bedre?
Det kan være svært at forestille sig noget – inden for en relativ lille geografisk afstand – der skulle være i stand til at konkurrere med de tyske priser. Men det kan Sverige…
Lavere prisniveau i Sverige
Dette skyldes dels, at Sverige har et lavere prisniveau, dels at kursen på den svenske kroner er lavere end nogensinde. Og det er det sidste, der gør udslaget. Kursen på den svenske krone er faldet støt gennem det sidste halve år. Og det har gjort, at flere og flere mennesker bruger Sverige som indkøbsland. På lige linje med Tyskland. Og derudover har Sverige et generelt lavere prisniveau end det, vi kender fra Danmark.
Tyske priser
Når de tyske varer ikke er faldet tilsvarende, skyldes det, at kronen er bundet til Euroen, så kurserne stort set følges ad. Det gør, at der ikke er de samme udsving. Det betyder ikke, at det ikke er billigt at købe ind i Tyskland. Det er det stadig. Det er bare ikke blevet endnu billigere som følge af udsving i valutakurserne.
Mest for sjællændere?
Og det er selvfølgelig noget der har mest relevans for dem, der bor i umiddelbar nærhed af Sverige. Det gælder som med indkøb i Tyskland, at man lige skal huske, at der er omkostninger i form af transport.