Drik postevand

Vand på flaske? Engang var det noget, man købte når man var på ferie et sted, hvor man ikke kunne tåle vandet fra hanen. Idag køber vi vand på flaske i hverdagen – og betragter det som den naturligste ting i verden. Og det til skyhøje priser.

Ikke nok med det – vi bruger masser af kræfter på at slæbe det hjem. Og vi slås med den evindelige mængde af returflasker. Måske er du også træt af det?

Hæld selv vand på flaske

Men lad være! Vand er bare vand!

Blindforsøg har nemlig vist, at vi ikke er i stand til at smage forskel! Så det er i virkeligheden ideen om det eksklusive vand, vi hopper på. Men drop illusionen. den er alt for dyr. For det er ideen om noget vand, der er noget særligt, der får os til at købe det i dyre somme i supermarkedet – og oven i købet slæbe det hjem. Selvom vi jo har masser af vand i vandhanen!

At vandet er i en flaske kan være ganske praktisk, hvis man skal have det med sig. Men så kan man jo bare selv hælde det på flaske ikke? Eller køb en praktisk drikkedunk, du altid kan have med dig. Så har du altid vand med, hvis du skulle blive tørstig. Og behøver ikke købe det på vejen – måske endda i kiosken til endnu mere svimlende priser?

Kildevand er ikke sundere

Faktisk er det helt utolige literpriser, vi betaler. Måske bare for at have den rigtige flaske? Fordi vi tror, det er sundere? Tjah…

Uanset hvordan reklamerne fremstiller det, er det ikke påvist, at kildevand skulle være sundere end postevand. Og det må jo tale for sig selv!  Ligesom det heller ikke altid kommer fra en kilde – uanset, hvad der måtte stå på flasken. Og uanset hvad reklamerne måtte vise. Så hvis du ikke er på ferie et eller andet sted, hvor vandet er tvivlsomt at drikke – så spilder du dine penge.

Og hvis du gerne vil vise dig med en bestemt vandflaske med en passende signalværdi, så glem ikke, at man sagtens selv kan fylde vand i flasker. For – helt ærligt – hvem kan se forskel?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.