Discount-halspastiller til ca. ½ pris

Halspastiller er sådan noget, vi “bare” køber, når vi har brug for dem. Og det koster vel det, de koster? Eller? Nej, ikke helt – for også på dette område er der kommet en discountversion, som skal konkurrere med Läkerol eller Delfol – og hvad de ellers hedder?

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, om de så smager ligesådan som de dyre? Det gør de ikke nødvendigvis – men jeg ville umiddelbart sige, at de smager lige så godt. Og det er vel det vigtigste? Det er vel heller ikke et spørgsmål om, hvorvidt smagen er ens – så længe den er god?

Läkerol contra Hustol

Og der er en prisforskel, der er til at føle på. Prissammenligningen kommer her. Dette er, hvad du får for 12,95. Enten:

  • 2×22 g Läkerol. Set i Fakta, så altså også fra en discountbutik. I kiosker er du muligvis dyrere. Kilopris 294,31.
  • 3×29 g Hustol. Købt i Aldi. Kilopris 148,85.

Som de fleste sikkert allerede har regnet ud er det ca. ½ pris hvis man vælger discount. Jeg tror, det er lidt svært at snakke om “kvalitet” på dette område. Det er nok mere smag og behag, vi taler om. Men til ½ pris var det måske et forsøg værd? Så smag dig frem.

Lagerførende i halspastiller

For ofte vælger vi jo ikke Läkerol fordi vi foretrækker det – bare fordi det er dem, der lige ligger der. Og det er da også dem, du finder i langt de fleste butikker. Men det gør dem jo ikke til de eneste rigtige halspastiller. Bare dem, de fleste butikker har valgt at lægge på hylden. Selv sørger jeg for et lille lager af de billige – så er der ingen grund til at købe de dyre. De billige – Hustol og lignende – findes så vidt jeg ved kun i Aldi og Lidl. Og det gør, at man  ikke skal regne med at kunne købe dem på ethvert gadehjørne – derfor lageret.-

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.