Storm P. er ofte citeret for dette. Og citatet passer så godt til Storm P. at mange vælger at ignorere, at det ikke er ham, der er ophavsmanden. Dette handler nu mere om økonomiske spåmænd, end det handler om Storm P. Der er nemlig mange selvbestaltede spåmænd på banen i øjeblikket.
De ser ud til at vide en masse om fremtiden. Landets økonomiske fremtid bliver endevendt – og de fleste ved, at deres egen økonomi kan være nært forbundet til dette. Den ene dag er det spirende optimisme – den næste er det dommedag!
Krystalkugler og “facts”
Der går ikke en dag, uden at Nyhederne eller TV-avisen har indkaldt en eller anden person, der beredvilligt fortæller om “hvor vi er på vej hen”. Det er naturligvis på baggrund af udregninger og erfaringer, de udtalelser sig – og ikke med udgangspunkt i en krystalkugle. Hvilket får det til et virke meget faktuelt. Og det snyder os.
Ofte synes man, at de egentlig ligeså godt kunne bruge krystalkuglen. Ingen kan alligevel spå. Og det ser ofte ud til, at der er lige så mange udlægninger, som der er såkaldte eksperter.
Din økonomiske fremtid
Og her få du så at vide, hvordan den økonomiske fremtid vil tegne sig. Hvordan det går med erhvervslivet? Bankerne? Velfærden? Arbejdsløsheden? Lønudviklingen? Boligpriserne? Bilpriserne? Eller priser i det hele taget?
Alt sammen faktorer, der kommer til at spille en rolle i vores private økonomi. Det kan være, de har ret. Det kan også være, de ikke har ret. Uanset skal man ikke lægge sin økonomi an på disse forudsigelser – lige så lidt som på andre spådomme. Vi kan alle sammen godt lide de optimistiske af slagsen. Boligpriserne, der bliver stabile. En lønudvikling, der giver os mere i lønningsposen. En beskæftigelsessituation med nye muligheder. Fremgang. Vækst.
Måske bliver det sådan – måske ikke. Det eneste du har er din sunde fornuft. Det er ikke meningen, vi skal basere vores økonomi på spådomme. Eller på måske’er. For vi har nok desværre tendens til at lytte mest til optimisterne, der fortæller at vores boliger snart bliver mere værd, arbejdsløsheden er på retur – og at leveomkostningerne ikke stiger. Hvis vi handler efter det sælger vi skindet før bjørnen er skudt.