Smoothie-mix:Brug dine frugt-rester

Supermarkedet sælger smoothie-mix i dyre domme. Reelt er dog kun tale om frosne bær og frugtstykker, der har fået et andet navn – og en pris der passer til. Du behøver ikke gå ud at købe frossen frugt i dyre domme for at lave smoothies. Du kan slippe meget billigere – og dine smoothies bliver ikke ringere af den grund.

Tværtimod. Det, du kender som smoothie-mix er i bund og grund bare frosne frugtstumper. Og det fås langt billigere. Du kan nemlig bruge dine frugtrester.

Kan de fryse frugten, så kan du også!

Du køber nemlig en pose frosne frugtstumper for 25-30 kr. Men hører du til dem, der har tendens til at ligge inde med mere frugt end du kan nå at bruge, kommer her en ide. Du sparer penge – og du undgår at smide frugt ud. Du skal bare nå at fryse den ned i tide.

Det vil sige, at frugten gerne må være godt moden – det kan ligefrem være en fordel. Men der er en grænse – så frys det ned i tide. Altså når du indser, at du ikke når at bruge det.

Lav din egne smoothie-mix – af frugtrester

Her i huset laver vi vores egen smoothie-mix. Vi fryser nemlig frugten selv – skåret ud i små stykker. Det er billigere. Men ikke nok med det. Det er faktisk en fantastisk måde at udnytte frugt og bær, der ellers ville ryge ud fordi man ikke fik dem spist.

Man skal naturligvis være lidt på forkant med udviklingen og holde øje med den frugt, der er ved at blive for gammel. Gerne godt moden, men ikke rådden! Ud over at få sin smoothie-mix næsten gratis, bidrager denne metode til at mindske det madspild, som mange kæmper med i dag. Vi er ikke gode til at udnytte vores rester. Men dette er en ide, der i hvert fald kan bidrage til, at der ikke ryger så megen frugt i skraldespanden.

De fleste frugter kan bruges til smoothies

Prøv med ananas, bananer, ferskner, nektariner, appelsiner, grapefrugt, vandmeloner, bananer eller andet tilbage, så skær det i små stykker og frys dem ned. Og gem på samme måde små sjatter af bær. Lige et par opskrifter.

Opskrifter på smoothies

Mulighederne er utallige, her kommer et par af dem. Læg mærke til, at når din frugt er frossen behøver du ikke isterninger i dine smoothies. Prøv dig frem:

Opskrifterne stammer fra Alletiders Kogebog, hvor du også kan finde mange andre  smoothies. Og så er der iøvrigt intet i vejen for at opfinde sine egne smoothies. Prøv dig frem med de rester, du har i huset. Måske opfinder du en ny -. og usandsynlig lækker – variant.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.