Billige tamponer – ca. ½ pris

Udgifter til tamponer er for mange kvinder en tilbagevendende udgift. For nogle er tamponer synonymt med Tampax. Hvis man ser sådan på det, kommer man til at betale en pris på 36-40 kr. Men vender man sig mod de lidt billigere alternativer, kan man faktisk slippe meget billigere. Prisen på tamponer i “kopi-version” er til gengæld ikke mere end 22 kr. En billig kopi, kunne man måske sige. Og det er også billigt – men det er jo ikke sikkert, det er ringere af den grund!

Jeg har fundet to steder, der forhandler tamponer i en billigere model – og det er Fakta og Lidl. Begge har Tampax-lignende tamponer i en billigere version. De hedder ganske vist noget andet – Lidl’s hedder for eksempel Siempre. Men i bund og grund er det det samme produkt i en anden forklædning. Og der kan sagtens være flere discountkæder, der har deres eget discount-tampon mærke, men det er de 2 steder, jeg har set tamponer som discount.

Er der forskel på tamponer?

Jeg har ikke fundet ud af hvad forskellen er – bortset fra designet på pakningen. Men det er jo ikke pakken, vi skal bruge, vel? Men udsigten til at halvere en udgift, der kommer hver evige eneste måned, kunne måske friste. Især hvis forskellen i bund og grund kun er et navn. Og hvem kan se, hvilket mærke tampon, du bruger? Jeg spørger bare?

Til skeptikerne, er der ikke andet at sige end at man kan gøre som med alt andet, hvor man er i tvivl om det bare er “et billigt plagiat” – lad det komme an på en prøve. Køb en pakke og prøv. Er du ikke tilfreds, har du ikke mistet mere end de 22 kr.

Det samme gælder i øvrigt med alle andre discountvarer, som man er skeptiske over for. Bruge din sunde skepsis…

Lad det komme an på en prøve!

Til gengæld kan du spare penge hver måned, hvis du – ligesom jeg – ikke kan finde forskellen. Måske er der slet ikke forskel – en tampon er bare en tampon? Synes du, at der et problem, at de ikke fås i alle butikker, er der ikke andet at gøre end at købe godt ind, når du er i Fakta eller Lidl – og sørg for et lille lager. Den slags kan jo sagtens holde sig. Der er intet i vejen med at anskaffe tamponer til et halvt år – eller mere, hvis du synes!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.