Computersælger tricks

Man skal nok altid tage sig i agt for sælgere. Især den slags, hvor man allerede kort ind i samtalen får en ret sikker fornemmelse af, at de må provisionslønnede! Og ikke mindst hvis man er i gang med at købe noget, man ikke har vildt meget forstand på. Sælgere kunne meget vel finde på at benytte sig af det.

Ene og alene for at sælge dig ting, der kan mere end du har brug for. Eller sælge dig tillægsprodukter. Mange kommer til at købe for dyrt computerudstyr, fordi en sælger bedyrer, at det kan de ikke leve uden. Står man i en situation, hvor sælgeren ved meget mere om produktet end man selv gør, risikerer man at ryge i fælden.  Og sælgerne kan lugte langt væk, at du ikke har forstand på det.

En historie fra det virkelige liv

Jeg kender en, der skulle ud og købe en computer. En ganske almindelig bærbar til ganske dagligdags opgaver. Min konklusion var, at han i bund og grund godt kunne klare sig med den billigste – vi snakker her om et projekt til omkring 3000 kr. Han gik ind til Elgiganten, hvor han fik en sælger i tale.

Betal for noget, du ikke har brug for

Han var lidt oppe i årene og havde ikke den store forstand på computere. Og det lugtede sælgeren hurtigt. Og gik i gang med at fortælle ham, at han var nødt til at have både bedre grafikkort og kraftigere processor. Og så havde han naturligvis brug for at få “klargjort” computeren til brug. Det ville de gerne gøre – for 1000 kr.

Og hermed kom computeren til at koste godt og vel det dobbelte før den var køreklar. Ingen af disse ting var nødvendige. Jo, man kunne måske sige, at han kunne have brug for at få computeren gjort klar til brug. Men at betale 1000 kr. for det? Ikke nødvendigt. Min søn gjorde det for ham. Der var ikke det store i det. Og det tog en time….

Pas på computersælgerens tricks

Pas på når du køber computer – sælgeren vil gerne sælge lidt ekstra

Medbring en teenager…

Jeg skal lige sige, at han naturligvis valgte den billige løsning, vi først havde talt om. Og det passede til hans behov. Faktisk lavede vi et lille eksperiment. Han gik nemlig ind til Elgiganten igen medbringende min – dengang 17-årige – søn. Og denne gang kom der ingen gode forslag – hverken til opgradering eller tillægsprodukter.

Moralen må være, at har du ikke et barn  passende størrelse, så lån et. Hvis du skulle ud og købe bil  – og ikke ved en skid om biler – ville du så ikke medbringe en, der vidste lidt mere?

Ikke kun Elgiganten

Det skal i sandhedens interesse siges, at dette ikke kun foregår hos Elgiganten. Jeg har testet det et par andre steder. En ganske uvidenskabelig, men alligevel meget sigende test. Synes jeg da selv.

Jeg er nemlig heller ikke selv hel ung, i øvrigt hunkøn – og kan sagtens lyde som jeg ikke har en skid forstand på computere. Og synes måske det er lidt sjovt at se, hvordan de går igang med salgstalen? Og jeg får samme tur, når jeg prøver at gå ind et sted og se ud som om, jeg liiige mangler en bærbar. Og de fortæller mig også, om alt det, jeg ikke kan leve uden. Og det med selv alt klargøre, ja det skal der specialister til. Og jeg ser uvidende ud – og smiler lidt indvendig. Sælgere kan sagtens lugte, hvem man er. For det meste, da…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.