Billig studiebolig – huslejen, der matcher en SU

Studiestart nærmer sig for mange unge. Og det afstedkommer for mange vedkommende et meget vigtigt spørgsmål: Hvordan finder jeg en bolig, jeg kan betale mig fra? Som de fleste ved, er SU’en ikke just fyrstelig. Og bo, det skal man jo – og helst også godt. Og de færreste unge ønsker at tilbringe studietiden hjemme hos forældrene – omend det er det absolut billigste.

Og med et usikkert boligmarked, er et ikke just sikkert, at forældrene stiller op med at købe en studielejlighed. Eller har råd, i øvrigt. Så noget må der findes på. Her kommer et par muligheder, der er absolut overkommelige for en studerende:

Bo på kollegium

At bo på kollegium er en klassiker for studerende. Det med at skulle have sin egen lejlighed og husholdning, kan nemt vælte SU-budgettet. Men kollegier er billige – det er naturligvis hele ideen med studieboliger. Du har stadig dit eget værelse – og som regel også eget badeværelse. I nogle tilfælde er der køkken – andre ikke.

Men skal du slippe billigt fra boligposten på studiebudgettet, skal du overveje om ikke du godt kunne leve med at dele køkken og fællesfaciliteter med andre? Især hvis det er under ordnede forhold. Måske kunne det ligefrem være en fordel? Der er nemlig andre goder, der følger med.

  • Som regel er der Internet og kabel-TV – og nogle gange fastnettelefoni gratis. Eller inkluderet, skulle man måske sige?
  • Der er mulighed for at organisere fællesspisning. Det er billigere – og det er også nemmere. Her kan man gøre brug af stordriftsfordelene.
  • Man behøver ikke at eje alting selv. Lån af andre – og lad dem låne af dig.
  • Der er som regel arrangeret fester og bar på kollegiet. Og en masse andre arrangementer. Så måske behøver man slet ikke gå så meget ud i byen og feste, når man bor på kollegium? For det kan som bekendt godt koste kassen, hvis man ikke passer på.

Bo i bofællesskab

Bofællesskabet er også en boform, der er økonomisk overkommelig når du studerer. Her er det en lidt mindre enhed. Man flytter typisk sammen med nogle venner, bekendte eller studiekammerater i en lejlighed eller et hus, man lejer. Kender man ikke lige nogen, der ønsker det samme, er der steder, hvor man kan søge bofæller:

  • På større uddannelsesinstitutioner kan det være en god ide at søge efter bofæller der. Lad rygtet løbe, brug intranet-muligheder – eller sæt et opslag op.
  • Søg på nettet. Der er websider, der formidler deleboliger, for eksempel findroommate.dk

Fordelene ved et bofællesskab er mange af de samme som ved et kollegium:

  • Du behøver kun en Internetforbindelse, og kun en gange kabel-TV. I kan desuden ofte nøjes med en indboforsikring.
  • I kan lave mad sammen – og slippe både billigere og nemmere.
  • Man behøver ikke eje alt selv. Hvis i bor 5 sammen, behøver I jo stadig kun en støvsuger, en dybfryser osv. Og i øvrigt heller ikke så mange møbler, som hvis man selv skulle møblere en hel lejlighed.
  • Man kunne evt. også dele en bil?

Drømmelejligheden må vente

Jeg ved godt at mange drømmer om egen lejlighed. Rummelig, nymoderniseret – og helst inde i midtbyen. Problemet er, at der ikke er ret mange af dem. Og de er ikke til at få fat på. Dertil kommer, at de som oftest ligger i et prisleje, som de færreste studerende kan betale. Men kig lige engang på de alternativer, du kan overkomme? Måske er det ikke så galt endda? For hvor sjovt er det lige at bruge alle sine penge på at bo – og så slet ikke have råd til andet?  Eller at skulle bruge al for megen tid på det fritidsjob, som skal få det hele til at hænge sammen?

Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.