Hvad gør man med børn, der plager i forretningerne? Ja, overskriften fortæller noget af det. For hvor mange gange ser man ikke ungerne pine og plage livet ud af forældrene fordi de vil have legetøj, slik eller is? Og hvor mange forældre har ikke været turen igennem. Hvis man hver gang giver efter, koster det meget nemt kassen i det lange løb. Ud over det er det temmelig ubehagelig oplevelse for alle implicerede parter.
Sikkert også for børnene – for hvor sjovt er det lige at hyle, skrige og skabe sig. Man kan selvfølgelig undre sig over, hvorfor de gør det? Efter al sandsynlighed kun fordi det er lykkedes før. Fordi de – skænderier og vrøvl til trods – får noget ud af det. Hvis de vidste med sikkerhed, at deres forældre ikke ville hoppe på limpinden, så sagen sikkert noget anderledes ud. Det ville ikke være umagen værd. Og det lærer de, hvis man er konsekvent – men det går naturligvis noget tid, før de er helt sikre. Og så stopper balladen som regel.
Det skal blive skidt før det kan blive godt?
Nu ved jeg godt, at mange vil sige, at hvis de ikke giver efter, bliver det meget værre. Og det er ganske rigtigt. Det bliver værre – meget værre! Og det gør det lige indtil børnene opdager, at der ikke er noget at komme efter. Og det er begrænset, hvad det er, man tager fra dem. for hvor ofte handler det ikke om legetøj, som er nærmest livsvigtigt i situationen, men som er glemt 2 dage senere. Eller slik eller is, som de færreste børn får for lidt af? Man kan ikke kun spare penge. Man kan også spare sig selv og ungerne for en masse ballade. Og det er måske næsten den største gevinst?
Måske er voksne ikke bedre?
Men når vi har været igang med børnene, skulle vi måske se lidt på os selv. Bliver nemlig ofte fristet over evne på samme måde som børnene? Vi bliver fristet i butikkerne på samme måde som børnene. Men i modsætning til dem, behøver vi slet ikke plage og hyle – og det, der er værre. Vi sidder på pengene og kan naturligvis bruge dem lige så uhensigtsmæssigt som vi lyster. Bare vi er enige med os selv om det. Så mens vi korser os over ungernes plageri er vi måske selv endnu værre med fristelser. Hvem kender ikke det med at skulle ud og købe en liter mælk, 2 kg. kartofler og en halvt rugbrød – og ikke mere. Alligevel afkræver de 119,50 ved kassen. Fordi vi lige faldt for noget en speciel hairconditioner, en pakke servietter og en kasse skumbananer. Det var ikke planen – lige så lidt som det var nødvendigt. Men vi køber det alligevel….
Skal du spare penge og har gennemført det med at sige nej til børnene, så sig det til dig selv også. Hvilket også gør det lidt nemmere når man skal nægte ungerne noget. Der er om muligt flere penge spare her. Så sig nej til dig selv også – du vænner dig nemlig også til det. Det tager måske også lidt tid – men også det er umagen værd. Lav konsekvent en indkøbsseddel til supermarkedet. Og brug det. Det, der ikke står på sedlen, skal I ganske enkelt ikke have. End of story…
